onsdag den 14. november 2012

Flotte kanelkranse .

 
Morgenmaden søndag stod Gorm og jeg for .. og hvad er bedre til tømmermænds-ramte folk end æg og bacon, varm leverpostej, frugt og lune kanelsneglekranse?
 
Jeg havde bagt kransene hjemmefra, frosset dem ned og lunede dem da de skulle spises .. Lækkert :) Kransene tager lidt tid at lave, men er meget nemt og super dekorativt :)
Opskriften er fundet hos Smagsløjer men jeg delte den dog til flere mindre kranse frem for en stor .
 
Ca. 20 små kranse
Dej
  • 375 ml lun mælk
  • 3 spsk. sukker
  • 45 g gær
  • 300 g durum mel
  • 600 g hvedemel
  • 3 æg
  • 90 g smeltet smør
  • 3 tsk kardemomme
  • 3 tsk salt
Remonce
  • 230 g blød smør
  • 9 tsk kanel
  • 210 g sukker
Gæren røres ud i den lune mælk, sammen med sukker .
Blandingen røres sammen med begge meltyper .
Æg, smeltet smør, kardemomme og salt tilsættes og dejen æltes godt .
Dejen sættes lunt til hævning i 1,5 time .
Remonsen røres til en ensartet masse der opbevares ved stuetemp .
 

Når dejen er hævet, rulles den tyndt ud på et meldrysset bord - jo tyndere, jo flere "lameller" i det færdige resultat . Dejen skæres i passende rektangler, smøres med remonce og rulles og foldes som vist ovenover .
Sørg for at kransens lukning er godt lukket, både så remoncen ikke render ud, men også for en flottere krans .

Pensles og bages ved 200C i 15-20 min .


Mmmmm ..

4 kommentarer:

  1. Har noget gær, så mon ikke man skal prøve det:-) Ser jo super lækkert ud;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig god ide :) og bare de bliver varmet igen bagefter, synes jeg også at de var gode fra fryseren :)

      Slet