torsdag den 19. juli 2012

35.000 spejdere på en mark ?


Ja for det er ca. hvad der sker fra på lørdag .. I år afholdes der nemlig for første gang en stor fælles lejr for alle spejdere i DK .
Jeg har en aktivitet i Thorsminde hvor vi skal have gang i røde badedragter, Hawaii-kranse, beach volley osv . ikke en særlig spejder-mindet aktivitet, men mere en afslapnings dag ved vandet .. :)

Gorm står for materialer til to store aktiviteter inde i lejren og har derfor været afsted siden mandag .. hvor længe vi skal være afsted ved vi ikke helt, men nok en 10 dag endnu ..
Udover at min fod er lort, glæder jeg mig rigtig meget!!

Måske der kommer et lille blogindlæg engang imellem, det vil kun tiden (og Thorsmindes internetforbindelse) vise :)

Og så er det vel nok heldigt at nogle af Gorms kammerater skal låne vores lejlighed, så jeg forhåbentligt kan få vandet alle blomsterne ;)

onsdag den 18. juli 2012

Hælpudesyndrom-lort og gaveindkøb .


Siden lørdag har jeg haft ondt i min højre hæl . sådan ret ondt, mere end bare alm øm så jeg valgte at tage til lægen i går - gør jeg ellers kun når jeg er sikker på at den er gal .

og ganske rigtigt, så har jeg fået Hælpudesyndrom - en betændelse i hælpuden, hvilket gør at den nærmest smutter ud til siderne og man derfor kommer til at gå på knoglen i stedet for .. No shit det gør ondt .. :(

Jeg skal nu holde den i ro, spise en masse ipren for at mindske inflammationen og gå i sko der støtter godt mod siderne af hælen for at holde puden på plads .. Men ØH .. hvilke sko gør lige det? Stiletter er mit bedste bud, meeeen .. Er kommet frem til at mine løbesko er det bedste bud ..
Og hvis jeg er heldig går det væk i løbet af nogle(?) uger .. så ikke mere sommersko, eller pæne sko i det hele taget, til mig .

Det værste er faktisk næsten tidspunktet, i morgen tager jeg afsted til Spejderneslejr (35.000 spejdere samlet i Holstebro) og skal være der de næste 10-14 dage .. virkelig dårlig timing! :(

Nå men til gaverne . Inden lejren er ovre, har både min mindste søster og Gorm fødselsdag .. Så dagen i dag har stået på gaveindkøb . mig halv-humpende rundt i alm pænt(?) tøj, og løbesko . ØMT . Øv . Men gode gaver fik jeg købt!

Nu skal jeg have ryddet lidt op og pakket en masse sager :)

mandag den 16. juli 2012

Grenå Beach Party .


Vi brugte hele weekenden hos et vennepar i Grenå . Hvert år når det er Grenå Beach Party lukker de deres hjem op for alle venner og weekenden bruges til hygge, musik, øller og fest .
I år kunne Gorm og jeg endelig også deltage - og det var simpelthen SÅ hyggeligt ..
Musikken var lidt noget tramp som vi sagde, og vejret var slet ikke så beach-agtigt, og vi fik vist alle "fugt i fundamentet" ;) , men med godt selvskab og en bette dans var det slet ikke så tosset .


Vi fortsatte i Grenå-by til masser af Morgan og cola, små kolde, og strand tema med hawaii-kranse og lign ..
Helt lyst var det da vi gik hjem ad, og se lige et sjovt hus vi gik forbi .. de kan vist godt li opmærksomhed?


På hjemvejen så vi også en patruljevogn svinge ind til en bager og straks løb Gorm efter dem - og ganske som han regnede med gik de ind af bagindgangen . Han spurgte straks de morgenfriske bager-folk om vi ikke også kunne købe lidt nat-morgenmad .
I halv fuldskab kom vi hele vejen ind igennem bageriet og ind i forretningen hvor vi købte os et par rundstykker og snegle .. Mmmmm ..
og mega sjovt, har aldrig været ved en bager på vej fra byen før .


Søndagen brugte vi alle foran fjernsynet med en masse film og chips .. det var simpelthen SÅ hyggeligt og vi kom først hjem i går aften kl 22 ..
Normalt er jeg ikke så meget til hunde, men deres hun Nicky her, hun er bare SÅ dejlig, og fik endda lov at putte sammen med Gorm og jeg - og vores tømmermænd .

fredag den 13. juli 2012

Rigtige hindbærmuffins med kardemomme .


Da vi i tirsdags var i dyreparken, havde jeg bagt nogle muffins som kom med bag på cyklen, de var ganskevist lidt smadrede efter en lang bumlet cykeltur, men smagen var super!
Jeg er vild med at der er kardemomme i dejen, det får dem faktisk til at smage lidt af pandekager, hvis du spørger mig ;)

Opskriften er fra Mette Blomsterbergs Kongerigets kager og giver 12 rigtige picnic muffins der rigtig laver muffins top:
  • 1/2 vaniljestang
  • 150 g sukker
  • 1 æg (L)
  • 125 g neutral olie (jeg brugte raps)
  • 2,5 dl mælk
  • 300 hvedemel
  • 3 tsk. bagepulver
  • 1 tsk kardemomme
  • 1/4 tsk salt
  • ca. 200 g frosne hindbær
  • ca. 60 g mandler
(Jeg lavede dobbeltportion)


Korn fra vaniljestangen mases sammen med lidt af sukkeret så de fordeles .
Vaniljesukker, sukker og æg piskes lyst og luftigt .


Olien tilsættes lidt af gangen .


Når olien er godt indarbejdet tilsættes mælken .


Mel, bagepulver, salt og kardemomme blandes og sigtes ned i dejen, der forsigtigt røres jævn .


Dejen fordeles i ca. 12 forme der fyldes 3/4 op .
I hver muffin ligges 3-4 hindbær . jeg plukkede dem lidt i stykker og fordelte dem ned i dejen .
Drys med grofthakkede mandler og bag ved 180C i ca. 15 min .


Mmmmm ..
Og hvis de har været lukket godt inde i en plastikpose, holder de sig lækre i et par dage ;)



Ved 12 stk. indeholder hver muffin ca. 275 kcal .

torsdag den 12. juli 2012

Opbevaring til pinde og rondeller .


I går var jeg sammen med min veninde Nikita, inde og spise frokost på Stiften, - jeg kunne lige nå det inden jeg skulle på arbejde - perfekt :)
Efter en lækker salat, og en overdådig chokolade milkshake, havde vi lidt ekstra tid inden jeg skulle videre med bus, og vi gik derfor i Decorate .


Jeg faldt denne smarte vatpinde- og rondel 2-i-1 opbevarings-skønhed ;)
Jeg havde et tilgode bevis til butikken, og købte den, selvom jeg måske syntes at 149 kr var lidt meget (det synes Gorm i hvert fald hel sikkert ;) )
Den er fra Nomess og kan også købes her .


Jeg synes den passer perfekt i rodet på badeværelseshylden, sammen med de gennemsigtige æsker, fra Søstrene Grene .

onsdag den 11. juli 2012

Fodring af "Bambi" i dyrehaven .


Gorm og jeg har meldt os til en ny spejderklan her i Aarhus .
I går skulle vi mødes med de andre for første gang, og turen gik på cykel  til dyrehaven - ja åbenbart har vi også sådan en i Aarhus ;)


Man må fodre de små "bambi'er" med æbler og gulerødder, og du kan lige tro at de var vilde med det! Jeg havde slet ikke forestillet mig at de kom så tæt på - men de var faktisk tæmmeligt nærgående ;)


Det var ret sjovt, og vi skal hel sikkert derud igen - med MANGE gulerødder ;)

Vi lavede lidt kompas-"lege" og hyggede os .. dejligt at komme ud og være lidt rigtig spejder, ikke kun papir-spejder som det oftest bliver til for mit vedkommende .

tirsdag den 10. juli 2012

Hyldeblomtsaft - ja, også her .


For hyldeblomst-blogning er virkelig i sæson ;)
Jeg har ligesom næsten alle andre også lavet mig en ordentlig omgang lækkert hyldeblomstsaft her til sommer varmen (?)
 - jeg har blot været lidt sløv til at få den lagt på bloggen, så tror man skal være hurtig hvis man skal nå at plukke brugbare hyldeblomstskærme nu ..


Jeg har ca. brugt Smagsløjers opskrift her - som giver ca. 3 - 4 L saft .

  • 2,5 L vand
  • 1,5 kg sukker (jeg brugte kun 1,3kg, men vil bruge mere næste gang)
  • 70 hyldeblomstskærme
  • 2 økologiske citroner
  • 40 g (2 breve) citronsyre
  • evt. atamon til flasker

Alle hyldeskærmene kigges efter for små dyr, og skylles evt forsigtigt .
Jeg klippede dem fra hinanden og fjernede det meste stilk, for at de bedre kunne være i min gryde - som er 3,6 L .


Vand og sukker koges op i gryden, til sukkeret er opløst .
Gryden tages af varmen og hyldeskærme, skiveskåret citron og citronsyrer tilsættes .


Blandingen sættes på køl, under låg, i ca. 2 døgn - rør evt. undervejs .
Saften sies, også gerne igennem et filter .


Det meste af saften har jeg frosset ned, i fryseposer og i isterningposer - perfekt til et enkelt glas .
Resten hældte jeg på flasker, skyllet med atamon, som nu bare står og venter på at blive drukket :)

Jeg synes at den er en smugle bitter, og derfor vil jeg næste gang bruge de 1,5 kg sukker i stedet for kun 1,3 kg . Men med et par dråber sødemiddel er denne saft også super - med masser af smag af sommer! :)


Mmmm .

mandag den 9. juli 2012

Navngivnings-brunch på Aros .


Søndag var vi til navngivnings-fest for vores lille dejlige nevø, Thor (Gorms søsters dejlige søn) .
Han havde været så venlig af inviterer os til brunch på Aros, på hans forældres regning naturligvis - kløgtig dreng allerede der ;)

VI fik en rigtig lækkert luksus weekend-brunch, serveret af 3 omgange.
Først tallerken ovenover, med blandt andet hellefisk med ærtecreme og spirer .

En portion skyr med biodynamiske flager, blåbær, brombær og havtorn .


Og vindblæst gris med agurk og syltede rødløg til .. Mmmm ...
Og selvfølgelig med super lækkert brød til .


Anden servering var "skrammelæg" med ølpølse og purløg .


Konsistens og smag var virkelig i top, men jeg syntes dog at portionen blev en for meget .. og var jo egentlig ikke spor sulten mere så syntes næsten det var synd at spise brød til her også ..


Mmmm sidste servering var denne dessert .
To danske øko-oste med hybenkompot, salte mandler og østjysk honning - samt pandekage med rabarberis, danske jordbær, hvid chokolade og karamel-crunch  .

Behøver jeg at sige at vi var mætte?


Inden vi gik videre var vi rundt og kigge lidt på Aros' udstillinger, og specielt oppe i "regnbuen" hvor jeg ikke har været før, men blot kigget på riiiiigtig mange gange ..
Og det var bare SÅ flot at gå deroppe og kigge ud over den solbeskinnede Aarhus igennem alle farverne!


Her er fjolle Gorm og jeg i den orange del .


Resten af dagen blev brugt på deres solrige terrasse, med gaver, snak og godter - deriblandt denne lagkage som jeg havde med ..
(en opskrift kommer senere)

Men sikke en dejlig dag at fejre en dejlig lille dreng :)

lørdag den 7. juli 2012

Blot et lille bær .


Jubii .. i dag var det første jordbær fint rødt, fra planterne på altanen .
Det er ikke så kønt, men skønhed kommer indefra ikke sandt, og dette var dejlig sødt! :)


Gorm og jeg har lige delt det lille fine bær, og en god øl på altanen, og nu er det sengetid .. Vi har haft en laaaang og god dag i Legoland i dag!

fredag den 6. juli 2012

Gaaaaab ..


Jeg er næsten lige vågnet, har siddet og spist lidt morgenmad på altanen selvom det godt nok var lidt koldt - men hyggeligt med et tæppe :)

Vi kom nok liiiige lidt for sent i seng i går . Vi var ude hos et vennepar og spise aftensmad - og så pludselig var kl 2 .. Det var altså bare rigtig hyggeligt .. men tror muuuligvis ikke at Gorm syntes det var super sjovt at vi først kom hjem 2.30, når nu han skulle op igen kl 6 og på arbejde ..
Godt det ikke var mig - selvom klokken nu er mange er jeg faktisk utrolig træt .. puha ..

I dag skal jeg nå en masse ting, og nu er det snart middag, så måske jeg skulle komme i gang .. Uha hvor er det skønt med ferie :D

onsdag den 4. juli 2012

Gang i jord og krukker .


For efterhånden længe siden købte vi denne fine plantereol - perfekt til vores mikro altan, og hurtigt begyndte ærterne at spirer og jordbærplanterne at vokse .
I går fik planterne så selvskab af lidt lækre krydderurter . - Oregano, Purløg, Rosmarin og Timian .

Mmmm .. jeg håber at kunne holde godt liv i dem .
Og nu dufter der også så lækkert på den lille altan :)


Der er desværre ikke kommet nogle ærtebælge endnu, men specielt den ene kasse med jordbær vokser gevaldigt, og der er da også efterhånden en del (grønne) bær på´.. håber de bliver røde SNART :)


Et par smukke lille blomster kom også i et par farvestrålende krukker - det er da sommer hva' ;)

I dag skal jeg have gjort lidt rent, inden jeg senere skal på arbejde .. Øv synes det er lidt træls at vi er begyndt at have åbent til kl 22 - det er altså lidt længe ..

mandag den 2. juli 2012

Kold kartoffelsalat på en lun altan .


Ja for inden det blev alt for overskyet og koldt nåede vi at spise vores aftensmad på altanan - kun for anden gang i år .. Solen har ikke helt være med os, ellers har vi været for dårlige til at udnytte det, det er også en mulighed .

Menuen var kold hjemmelavet kartoffelsalat med fennikel, ærterne og nye kartofler - de smager altså bare bedre :)
De friske ærter havde jeg fået Gorm til at tage med på hjemvejen . Mmmm .. Han syntes dog den smagte lige lovlig meget af fennikel, så det er muligvis et most at man kan lide det her - jeg syntes det var skønt ;)

Vi spiste kartoffelsalaten sammen med et godt stykke koldt svinemørbrad fra fryseren .  super sommer mad, der oven i købet er kcal-let .



Kartoffelsalat med fennikel og friske ærter
2-3 personer
  • 1 kg nye kartofler
  • 1 fennikel
  • 1/2 agurk
  • 1 rød peberfrugt
  • Friske bælgede ærter - jeg havde kun 75 g, man kan NEMT bruge flere :)
  • 200 g A38 0,1%, eller lign
  • 3 spsk citronsaft
  • Frisk basilikum
  • Salt og pebre

Kogte skrællede kartofler, peberfrugt, fennikel og agurk skæres i stykker og blandes med de bælgede ærter .
A38, hakket basilikum, citronsaft og salt og pebre blandes og hældes over salaten .
og enjoy :)



Denne kartoffelsalat ender KUN på ca. 58kcal/100 g .. Vildt lækkert!