tirsdag den 10. april 2012

Påskekagen .


Kagen jeg i søndags medbragte til familiens påskefrokost, var denne Key Lemon Pie, Limetærte .
De fleste har nok allerede set denne kage på andre blogs, da vi åbenbart alle samme er gået i forårs-frisk-kage-mode ;)
Opskriften er fra The Hummingbird bakery kagebog, som bare gang på gang byder på lækre kager!

Tærte- eller springform på 20-25 cm
  • 500 g digestive-kiks
  • 200 g usaltat smør
  • 8 æggeblommer
  • 2 ds kondenseret mælk
  • 5 øko limefrugter, skal og saft
  • 4 dl piskefløde

Digestive-kiks brækkes i mindre stykker og fintmales i en foodprocesser, minihakker eller blender .
Smørret smeltes og hældes sammen med krummerne, og det røres til en jævn masse .


I en smurt form fordeles dejen - også op af kanterne .
Det er vigtigt at dejen trykkes hårdt sammen med en ske, eller håndflade .
Bunden bages ved 170C i ca. 20 min - til den er gylden og fast .
Lad bunden køle helt af!


Kondenseret mælk, æggeblommer og skal, samt saft, fra limefrugterne hældes i en skål og arbejdes godt sammen, ved lav hastighed, eller med et piskeris . Massen tykner naturligt .
Massen hældes i den kolde tærtebund .


Bages ved 150C i 20-25 min .
Fyldet skal være lige netop fast at røre ved - som man også kan se jeg har gjort på billedet ;)
Lad kagen køle af og opbevar den på køl mindst 1 time, gerne til dagen efter, i køleskabet .


Inden servering piskes fløden til skum, der fordeles på kagen .
Lækker, lækker, lækker frisk kage - som gerne kommer på bordet igen . MUMS!

Min kage er lavet i en lidt større form - så jeg tilsatte bare lidt ekstra af alle ingredienserne .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar