fredag den 14. september 2012

Frisk pasta med pesto, tomat og laks .


Jeg har haft en hygge dag i dag .. det er SÅ skønt at vi har en studiedag om fredagen når vi er i praktik - specielt når man er langt væk hjemmefra .. Det betyder så også at jeg nok skal sidde foran computeren en del af i morgen i stedet for ..

Gorm sidder og kæmper med en opgave der sal afleveres på mandag, så jeg har total Vild med dans aften .. det er nu meget hyggeligt - virkelig mange sæsoner siden jeg har set det .. Gid det var mig i fine kjoler let og elegant hen over gulvet . ak ..

Aftensmaden blev en let, men lækker pastaret, med pesto, tomater og røget laks .. Godt i en fart, og med en gang frisk revet parmasan på toppen :) (og så tankerne langt væk fra kcal-tælling)

2-3 personer
  • lidt olie
  • 1 løg
  • 200 g squash
  • 1 (grøn) peberfrugt
  • 200 g tomater, gerne cherry
  • 100 g basilikum pesto
  • 150 g røget laks
  • Frisk pasta, 400-500 g
Hakket løg svitses i olien, og "ternet" squash og peberfrugt tilsættes .
Når grøntsagerne er møre, tilsættes pestoen .
Cherrytomater, skåret i kvarte, røres med så de bliver godt varme og møre, og kort før servering tilsættes små stykker røget laks, der kun lige netop skal blive varme .
Serveres over kogt frisk pasta .

Hurtigt, nemt og lækkert . :)

2 kommentarer:

  1. Det ser godt nok lækkert ud, og jeg er ikke engang til pasta (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mmmm frisk pasta er ellers bare lækkert ;)
      Muligvis blandingen også kan bruges til andet en pasta - er er i vert fald lækkert :)

      Slet