Viser opslag med etiketten Drikke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drikke. Vis alle opslag

tirsdag den 10. juli 2012

Hyldeblomtsaft - ja, også her .


For hyldeblomst-blogning er virkelig i sæson ;)
Jeg har ligesom næsten alle andre også lavet mig en ordentlig omgang lækkert hyldeblomstsaft her til sommer varmen (?)
 - jeg har blot været lidt sløv til at få den lagt på bloggen, så tror man skal være hurtig hvis man skal nå at plukke brugbare hyldeblomstskærme nu ..


Jeg har ca. brugt Smagsløjers opskrift her - som giver ca. 3 - 4 L saft .

  • 2,5 L vand
  • 1,5 kg sukker (jeg brugte kun 1,3kg, men vil bruge mere næste gang)
  • 70 hyldeblomstskærme
  • 2 økologiske citroner
  • 40 g (2 breve) citronsyre
  • evt. atamon til flasker

Alle hyldeskærmene kigges efter for små dyr, og skylles evt forsigtigt .
Jeg klippede dem fra hinanden og fjernede det meste stilk, for at de bedre kunne være i min gryde - som er 3,6 L .


Vand og sukker koges op i gryden, til sukkeret er opløst .
Gryden tages af varmen og hyldeskærme, skiveskåret citron og citronsyrer tilsættes .


Blandingen sættes på køl, under låg, i ca. 2 døgn - rør evt. undervejs .
Saften sies, også gerne igennem et filter .


Det meste af saften har jeg frosset ned, i fryseposer og i isterningposer - perfekt til et enkelt glas .
Resten hældte jeg på flasker, skyllet med atamon, som nu bare står og venter på at blive drukket :)

Jeg synes at den er en smugle bitter, og derfor vil jeg næste gang bruge de 1,5 kg sukker i stedet for kun 1,3 kg . Men med et par dråber sødemiddel er denne saft også super - med masser af smag af sommer! :)


Mmmm .

fredag den 25. maj 2012

Sol-smoothie .


Tidligere i dag nød jeg en super dejligt smoothie i solen på altanen, alt imens vasketøjet blev færdig i tørretumbleren og jordbærkagen til i aften kølede af ;)

Mango-hindbær smoothie
  • 75 g frisk mango
  • 75 g frosne hindbær
  • 50 g skyr/yoghurt
  • 50 g appelsinjuice
  • 3 isterninger
Det hele blendes, og drikkes med sugerør .. Mmmm lækkert, specielt her i varmen :)

Nu skal jeg rigtig igang med at pakke sommertøjet og solcremen, da jeg skal være udenfor på Kulsø spejcercenter heeeele pinsen :)

Denne smoothie indeholder ca. 145kcal .

lørdag den 28. april 2012

Og nu med hindbær .


Efter to lange dage i Bilka sidder jeg nu alene med en håndboldkamp i fjernsynet, en god hindbærsmoothie i hånden, og lader stlle op til endnu en dag i Bilka i morgen .. Pyha det er hårdt med søndagsåbent ;)

Jeg kører stadig på det simple i forhold til smoothies - men der er jo også en grund til at det er klassikere ;)
Denne hindbær smoothie er i hvert fald fantastisk lækker! . Dog er hindbær jo en anelse syrlige, så jeg slutter af med at blande en anelse flydende sødemiddel i drikken .. Dette ville hel sikkert kunne erstattes af lidt honning eller lign. - jeg vælger bare lige den kcal-frie løsning .. 


Smoothie, 1 glas .
  • 85 g frosne hindbær
  • 1/2 banan (ca. 50g)
  • 60 g appelsinjuice
  • 50 g skyr
  • 3-4 isterninger
  • evt. sødemiddel
Det hele blendes og nydes .. Mums :)

Denne smoothie indeholder ca. 145kcal

(Hindebær bør naturligvis have et opkog inden de spises, for at undgå roskildesyge)

onsdag den 25. april 2012

Morgen smoothie .


I dag har jeg først undervisning fra kl. 10, hvilket giver lidt mere tid fra morgen af ..
I fødselsdags gave var jeg så heldig at få denne flotte blender fra OBH supreme, af min far, så nu står den bare på smoothies :)

Boss'en har fået selvskab på køkkenbordet ;)
Jeg er stadig smoothie-nybegynder så denne er en meget klassisk, men hamrende lækker én af slagsen ... Og blenderen kørte den bare som en drøm ;)

1 glas blåbær smoothie
  • 75 g frosne blåbær
  • 1/2 banan (ca. 50g)
  • 1/2 dl appelsinjuice
  • 50 g skyr
  • 3 isterninger
Det hele blendes til en ensartet masse, der nydes med sugerør :)
Mmmm ...

Denne smoothie indeholder i alt ca. 137kcal .

fredag den 16. december 2011

Alkohol "med jul på" .


Da jeg i efterårsferien var på besøg hos Helga, sammen med Ann-Sofie, drak vi en aften Helgas "hjemmebryggede" sager - æblekanel vodka :)
Vodkaen kan drikkes som en slags julesnaps, eller som vi gjorde - blandet op med sprite .. Og det smagte faktisk rigtig lækkert :)

1 flaske
  • ca .2/3 flaske vodka
  • 1-2 æbler
  • 1 dl sukker
  • 1 stang kanel, evt i en snor
Æblet skrælles og skæres i små både .
Æble og sukker hældes ned i vodkaen og kanelstangen tilsættes tilsidst .
Nu skal vodkaen bare trække, under låg, jeg ved faktisk ikke hvor længe, men en uges tid bør være nok . Når den har trukket godt kan kanelstangen evt. fjernes for at smagen ikke skal blive ved med at blive kraftigere - derfor snoren ;)

Skåååål ;)

tirsdag den 8. november 2011

Opgave skrivning og småsyge Gorm .


Jeg er jo i gang med at skrive en eksamensopgave som skal afleveres på torsdag . Jeg må nok indrømme at jeg er ved for alvor at have travlt .
Uhhh .. håber jeg når at få lavet det hele ordentligt .
Men i dag mens jeg sidder og skriver, er Gorm også hjemme .
Han er nemlig blevet lidt småsyg og ligger stadig i sengen ..
Selvom jeg har møjtravlt skal man jo forkæles lidt når man er syg, så jeg har lige været inde ved ham med varm kakao, kiks og chokolade ..

Ideen til den varme kakao fik jeg efter i går at have læst om Kristines lækre varme kakao .
Jeg lavede dog kakaoen med mørk chokolade i stedet for kakaopulver - og den smager hel vildt godt og bragte også glæde hos den halvsovende Gorm :)

Kakao 1 pers.
  • 2,5 dl mælk (jeg brugte mini)
  • 1,5 spsk sukker
  • 25 g mørk chokolade
Mælk og sukker varmes op i en gryde under omrøring .
Den mørke chokolade røres ud i den varme mælk .
Det hele koges op og serveres straks ..

Mmmmmm det er godt !

Kakaoen indeholder ca. 110 kcal/100 g
Gorm fik 2 dl kakao + 2 kiks og 10 g chokolade = ca. 410 kcal i alt .