Viser opslag med etiketten Værtindegave-ideer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Værtindegave-ideer. Vis alle opslag

mandag den 27. august 2012

Lemon Macaroons .


Sidste sommer var jeg i Paris, og der er macaroons, i alverdens smagsvarianter, jo et most - og lige siden har jeg villet give mig i kast men de små labaner . :)

I sidste uge havde min søde kusine fødselsdag - og hun fortjente da lidt godt, og jeg kastede mig derfor ud i Projekt franske macaroons!


Jeg brugte endnu engang en af Manuelas skønne opskrifter, her hendes Pink macaroons - dog med andet fyld :)

Resultatet synes jeg selv blev rigtig godt - taget i betragtning hvor mange tid man ofte hører kan gå galt når disse skal bages ..
Jeg fulgte 4 råd - som tilsyneladende virkede:
  • Æggehviderne skal være stuetemp. - gerne 1 dag på køkkenbordet
  • Bag ikke ved varmluft
  • Sæt en ekstra bageplade under når de er i ovnen
  • Lad macaroon-dejen ligge på pladen min. 30 min inden de bages
Derudover lavede jeg mit eget mandelmel i stedet for at købe de små dyre poser - det er nemt i en minihakker, og melet kan evt. hældes igennem en sigte inden den bruges - for at forhindre de største stykker i at komme med i dejen .
Jeg brugte blot hele mandler, men hvis man ønsker at dejen bliver fin jævn i farven uden de små mandel-skalder, skal mandlerne smuttes inden de hakkes ..


20-30 stk. macaroons
  • 100 g mandelmel
  • 110 g æggehvider, rumtemp.
  • 200 g flormelis
  • 5 spsk. sukker
  • Gul pastafarve
      Fyld

Hvis man ikke har købt mandelmelet, køres 100 g mandler hel fint i fx en minihakker .


Æggehviderne piskes - når de begynder at skumme tilsættes sukkeret lidt af gangen .
Massen skal ikke blive alt for stiv, men god luftig og når den begynder at danne toppe er den færdig .
Lidt gul farve tilsættes .


Mandelmel og flormelis (gerne sigtet fri for klumper) blandes sammen og hældes sammen med de piskede æggehvider .
De to masser vendes forsigtigt sammen med en dejskraber - til en jævn masse .


Med en sprøjtepose sættes de små klatter, der gerne skal være nogenlunde flade - mine har ret meget toppe .
Størrelsen afhænger af hvor store macaroons man gerne vil have . de mindste af mine er lavet efter en 5krone som jeg havde tegnet udenom - på bagsiden af bagepapiret .
Jeg synes mine ligner lidt remoulade pga. mandelskalderne ;)


Lad kagerne ligge på bagepladen 30 min inden de bages, med en ekstra bageplade under - ved 150C i 10-12 min .
Lad kagerne afkøle helt inden de tages af bagepladen ellers går de meget nemt i stykker!


Når de små kager er kolde, laves fyldet - her af hvid chokolade og Lemon curd .
Hvid chokolade smeltes over vandbad, hvor efter lemon curd'en røres i .

Kagerne ligges sammen to og to, med en klat fyld i midten .. Lad fyldet størkne og spis!
Mmmm .. syrlige, syndige og lækre macaroons :)


Macaroons opbevares bedst på køl - så får de den rigtige lidt seje konsistens..
Dette var mit første macaroon-eventyr, men er hel sikker på at rejsen ikke stopper her :)


Jeg synes også at de gør sig godt som en lille gave :)

mandag den 9. januar 2012

2*30 år .


Ja, 2*30 års fødselsdag var grunden til at Gorm og jeg lørdag drog til Horsens, sammen med min søster og kusine . Min anden kusine og hendes kæreste holdte nemlig en stor 2*30 års fødselsdag, som vi var så heldige at være inviteret med til .
Aftenen stod på helstegt pattegris med den lækreste buffet af salater, pesto, humus og brød, til . Og med sådan et helstegt svin går man altså aldrig galt i byen - det er godt nok lækkert ..
Aftenen endte med at vi sendte min søster og kusine hjem til Aarhus med vores bil og nøgler, og så tog vi selv senere et tog hjem til Aarhus ..

Rigtig hyggelig aften med mange fætre, kusiner og en masse af deres venner - og fin lejlighed til lidt hjemmebag :)
Sammen med deres gave havde jeg nemlig lavet disse sugar cookies, pyntet til festligheden .


  • 200 g blød smør
  • 200 g sukker
  • 1 stort æg
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 400 g mel
Smør og sukker piskes godt sammen .
Ægget røres i .
Vaniljesukker og mel tilsættes og dejen æltes jævn .
Dejen pakkes ind i husholdningsfilm og ligges på køl i en times tid .


Dejen rulles ud, stikkes ud og bages ved 200C i ca. 9 min .
De er færdige når de er lysebrune i kanten - gerne meget lyse, men dog bagte, da de ellers hurtigt bliver lidt hårde .


Hjerterne er pyntet med Royal icing i to farver .
  • Past. æggehvider
  • ca. 200-300 g flormelis
  • pastafarve
.. og drysses med spiseligt glimmer :)

Heldigvis faldt hjerterne i god jord - så er det jo dejligt at have lavet noget selv :)

Disse cookies indeholder ca. 495kcal/100 g .
Royal icing indeholder ca. 360kcal/100 g .

1 hjerte indeholdte altså derfor ca. 225 kcal i alt .

tirsdag den 3. januar 2012

Lækkert til morgenmaden .


Til julens hyggelige morgenbordene med familien er det altid dejligt at spise godt - og lidt mere usundt end normalt ;)
Jeg havde derfor lavet noget lækkert hasselnøddecreme/nutella til at tage med hjem i juleferien .
Opskriften er fra kvalimad.dk, og giver en virkelig lækker creme med et naturligt crunch og lækkerhed ;)

Hasselnøddecreme
  • 150 g hasselnødder
  • 2 dl flormelis
  • 175 g smør
  • 4 spsk ægte kakao

Nødderne ristes i ovnen ved 200C i ca. 5-10 min til skallen sprækker .
Når nødderne er afkølede kan skallen nulles af, og nøddesmagen kommer mere frem ved ristning .


 De (næsten) afskallede nødder hakkes i en god blender eller minihakker .


Flormelis, kakao og smør røres med til en jævn masse .
Jeg fik kun netop ingredienserne blandet og stoppede så, da jeg gerne ville have lidt crunch i form af nøddestykker .
Det var ret hårdt arbejde for min hakker, så del evt portionen op .


Mmmmm cremen smager hel vildt godt på lækkert brød!!
og gør sig også godt som en lille værtindegave ..

Tag cremen ud af køleskabet i god tid før den skal bruges, da den ellers er ret svær at smører ud .
Holdbar umiddelbart ligeså længe som angivet på smørret .

Hasselnøddecremen indeholder ca. 575kcal/100g



torsdag den 15. december 2011

Sugarheart .


Åha jeg har simpelthen haft så mega travlt den sidste uge . Masser af arbejde, opgaver og afslutning af praktik og aaaaalt for lidt søvn .
Men nu er praktikken slut, og bestået, og i morgen venter en fridag med tøjvask og frokost med min mor der kommer forbi Aarhus :)

I lørdags var jeg til fødselsdag hos en veninde som intet ønskede sig - og så må man være kreativ .. Det endte med en lille dåse med disse fine sugarcookies og et "gavekort" på brunch eller frokost - når vi engang får tid :)

Til disse cookies brugte jeg Kristines flittigt brugte sugarcookie-opskrift, som lyder:
  • 200 g blød smør
  • 200 g sukker
  • 1 stort æg
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 400 g hvedemel
Smør og sukker piskes godt sammen .
Ægget røres i .
Vaniljesukker og mel tilsættes og dejen æltes jævn .
Dejen pakkes ind i husholdningsfilm og ligges på køl i en times tid .


Dejen rulles ud, stikkes ud og bages ved 200C i ca. 10 min .
De er færdige når de er lysebrune i kanten, også gerne lidt lysere end på billedet.. :)


Jeg pyntede mine hjerter med royal icing:
  • 1 bæger past. æggehvider
  • 250-300 g flormelis
  • lidt citronsaft
  • Pastafarve
Det hele røres sammen med en ske og fordeles på kagerne .
Drys evt. med lidt spiseligt glimmer ;)


Og helt tilfældigt passede den lilla farve perfekt til det flot dækkede fødselsdagsbord :)

Disse cookies indeholder ca. 495kcal/100 g .
Royal icing indeholder ca. 360kcal/100 g .
1 hjerte indeholdte altså derfor ca. 225 kcal i alt .

torsdag den 8. december 2011

Blød fransk lækkerhed .


Da vi 1. søndag i advent havde konfekt lavnings dag hos Rikke og Mikkel, var hjemmelavet blød fransk nougat også på "menuen" ..
Jeg ELSKER fransk nougat, og denne version smagte også dejligt - ikke helt som originalen må jeg indrømme, men godt og sødt ;)
Opskriften er fra Magasinet Mad! nr. 09 2011, og jeg har kun ændret en lille smugle i indholdet . Næste gang vil jeg bruge reven appelsinskal fra 1 appelsin, i stedet for citronsaft - men det var hvad køkkenet kunne tilbyde ;)



1 portion:
  • 150 g honning
  • 250 + 30 g sukker
  • 50 g glucosesirup
  • 1 1/2 pasteuriseret æggehvide
  • 160 g usaltede pistacienødder
  • 50 g mandler
  • 2 spsk citronsaft
  • Smagsneutral olie
  • Sigtet hvedemel
Honning, 250 g sukker og glucosesirup koges kraftigt til det når en temperatur på 145C .
I en stor skål pisked 30 g sukker og æggehvider stive .


Mens der piskes hældes den varme sukkermasse ned i hviderne, i en tynd stråle .
Grøfthakkede nødder og citronsaft (eller appelsinskal) røres hurtigt i massen - den bliver hurtigt for stiv at arbejde med, så skynd dig ;)


Massen fordeles i en lille bradepande beklæde med bagepapir og lidt smagsneutral olie .
Brug evt. en kniv, dyppet i varmt vand, til at glatte massen ud med .
Afkøl i køleskab i et par timer .


Den afkølede nougat skæres i stænger som vendes i sigtet hvedemel .
Skær nougaten i mundrette stykker umiddelbart inden servering .
Og spis gerne det hele i løbet af et par dage, da den ellers godt kan bliver meget blød i koncistensen ..

Glædelig 8. dec :D

tirsdag den 6. december 2011

Saltmandler .


Man kan efterhånden købe saltede mandler i alle supermarkeder, men de er virkelig nemme selv at lave, og er perfekte som snack eller til tapas .
Og netop den tapas-tallerken jeg fik i fredags i spa'ens café, mindede mig om at jeg for længe siden lavede dette indlæg :)
Opskriften er meget simpel .
Jeg kan desværre ikke lige huske hvor jeg har fundet den, da jeg har lavet disse mange gange - men den er ca. overalt på nettet . :)

1 portion
  • 100 g mandler
  • 1/2-2/3 spsk. groft salt
  • 1 dl vand
Vand og salt bringes i kog .


Mandlerne tilsættes og kogens med, indtil al vandet er kogt væk .


Mandlerne fordeles på en bageplade og tørres i ovnen ved 150C i ca. 20 min .
Lad mandlerne afkøle helt inden servering .
Når mandlerne afkøler siger de en sjov knitrende lyd ;)

Hvis man laver mere end en portion bruges en større gryde eller pande ..

Lav dem - de er så gode!

Kcal indholdet for mandler er ca. 550/100g
og ca. 7/stk .

onsdag den 30. november 2011

"Guldkaramel" - gave .


Da jeg den anden dag var til julefrokost med familien, medbragte jeg lidt hjemmelavede "guldkarameller", som værtsgave til min onkel og tante .
For at lave disse guldkarameller lavede jeg ganske simpelt bløde flødekarameller, overtrukket med mørk chokolade .
De blev ret lækre, og kan klart anbefales! - husk dog at kog karamellen i en stor gryde da den varme sukkerlage nemt koger over!
Til karamellerne tog jeg udgangspunkt i denne super nemme opskrift .

1 portion:
  • 1/2 l piskefløde
  • 250 g sukker
  • 125 g glucose sirup
  • 200 g mørk chokolade

Ingredienserne, minus chokoladen, koges sammen i en gryde - rør godt .


Kog karamellen indtil den er gylden, tykflyende og slipper bunden når man rører . - jo længere der koges, jo hårdere bliver det færdige resultat .
Det kan godt tage ca. 30-45 min inden karamellen er klar .


Karamellen hældes ud på bagepapir, smurt med en anelse smagsneutral olie .
Når karamellen er fingervarm klippes den i små stykker som rulles til kugler og afkøles .


De afkølede karameller dyppes i smeltet mørk chokolade og tørres .


Mmmm .. de færdige guldkaremeller er lækre, perfekte op til jul og som en lille gave :)

lørdag den 22. oktober 2011

Ristede mandler med hvid chokolade og lakrids .


Jeg har jo i ferien besøgt min søde veninde Helga, sammen med søde Ann-Sofie, i København . Når man besøger sådan en sød dame, skal hun jo have en lille værtindegave .
Jeg gav mig derfor igen i kast med lakrids/chokolade mandler, men denne gange med hvid chokolade, lige som hos Line .
Efter min mening er disse faktisk lækre end med mørk chokolade, men det er nok smag og behag :)

1 lille patientglas:
  • 100 g mandler
  • 100 g hvid chokolade
  • 1-2 tsk. lakrids pulver, fx fra Johan Bülow 

Mandlerne ristes i ovnen i ca. 5-8 min. til de dufter .
Lad mandlerne køle af .
Den hvide chokolade smeltes over vandbad, vær meget forsigtig da chokoladen godt kan blive underlig klumpet hvis det kommer i kontakt med damp eller vand .
Lakrids pulver og mandler røres i den smeltede chokolade så det bliver fordelt godt ud over alle mandler .


Hver mandel samles op af skålen med en ske og ligges på et stykke bagepapir . Det tager lidt tid, men man undgår at der går chokolade til spilde .
Til sidst er der lidt chokolade tilbage i skålen som bare fordeles udover nogle af mandlerne .
Drys evt. med lidt ekstra lakrids .
Lad mandlerne tørre, dette tager ca. 2 timer .


Perfekt som en lille lækker gave - og også en af mine egne personlige favoritter . :)

Jeg har også lavet et glas i går, som jeg tager med som en lille ekstra bryllupsgave til det bryllup jeg skal til i dag :)
Bryllupper er altid hyggelige - hav en god lørdag :D

100 g færdige mandler indeholder ca. 540 kcal
1 mandel indeholder ca. 22 kcal

torsdag den 20. oktober 2011

Home sweet home .

- efter en skøn efterårsferie .


Sidder netop med et tæppe, en kande lækker the og tænker på en super dejlig efterårsferie som så småt lakker mod enden .
Sidste torsdag besøgte jeg min søster på hendes kollegieværelse i Aalborg . Det var nogle rigtig gode dage med film, hygge, søsteruenigheder, øl, limbo, kollegieliv, familiebesøg og min debut i gaden - hele to gange :)
Mandag morgen gik turen til København hvor jeg har tilbagt de sidste dage med de dejlige damer Ann-Sofie og Helga . Det er længe siden vi har set hinanden, men det var skønt med noget hygge og tøsesnak med dem, endelig !!!


I dag var vi blandt andet hos A.C.Perch's thehandler hvor jeg købte disse fine bøtter med the . Begge er grøn-the, den ene med mynte og den anden med jasmin . Har kun smagt den med mynte endnu, men den er i hvert fald god, og så er der bare noget charmerende ved at købe det i en rigtig gammel thehandel med gamle lod-vægte og metalbøtter :)
De havde også et rigtig smart "menu-kort" så man fik et godt overblik over hvad de havde af spændende the :)
Det er lidt svært at se på billederne, men jeg købte bøtterne i baby lyseblå og cremehvid ..

Billederne bliver forhåbentlig bedre fra nu af, Gorm har nemlig fundet mit kamera, som ellers har været væk mens jeg har været afsted, Jubii  - bare lidt pinligt at det bare lå i en af mine jakkelommer ..

onsdag den 28. september 2011

Mandler med mørk chokolade og lakrids .


I går var vi til fødselsdag ved en kammerat, det var en rigtig hyggelig aften med lækker mad, hvidvin og søde mennesker . Og klokken var da også over midnat inden vi kom hjemad - og så på en højhellig tirsdag . ;)
Udover hans "alm." gave, var det jo en udemærket anledning til at få brugt noget af mit nyindkøbte lakridspulver .
Inspireret af flere flere forskellige bloggere, deriblandt Plat du jour, lavede jeg derfor et glas mandler med mørk chokolade og lakrids, til ham - som heldigvis blev taget godt imod . :)

Ingredienser:
  • 100 g mandler
  • 125 g mørk chokolade
  • 1,5 spsk. kakao pulver (ægte)
  • 1 spsk lakridspulver

Mandlerne bages i ovnen ved 180C i ca. 8-10 min, indtil de begynder at dufte .


Chokoladen smeltes i en skål over vandbad, og de afkølede mandler vendes i .


Med en gaffel fiskes mandlerne op af chokoladen, og rulles i/drysses med blandingen af kakao og lakridspulver, og ligges til tørring på bagepapir .
(Tørringen tog faktisk lidt længere tid end jeg lige havde troet)


De er hurtige at lave, smager super skønt og gør sig godt som en lille hjemmelavet gave :)

Resten af min dag i dag kommer til at gå med tøjvask, lektielæsning, træning og så aftensmad nede i byen med min søde kusine :)

Mandlerne indeholder ca. 520 kcal/100 g
ca. 20 kcal pr stk.

fredag den 19. august 2011

Hjemmelavede skumfiduser/marshmallows ..


Lækre bløde skum-puder, det måtte jeg bare selv prøve da jeg så opskriften hos Line .

Her er min fortolkning af opskriften, samt mit resultat ..
Næste gang vil jeg forsøge mig med at putte noget frugtpure i, for at give mere smag .

Du skal bruge:
  • 1,7 dl + 2 dl vand
  • 4 spsk. gelatine pulver
  • 2 tsk. vaniljeekstrat
  • 600 g sukker
  • 2,5 dl glucose sirup
  • lidt salt
  • ca. 2,5 dl flourmelis
  • Smagsneutral olie
  • evt. farve
Gelatine pulver og glucose sirup fandt jeg begge i Bilka .


Først blandes 1,7 dl vand med gelatine pulver og vaniljeekstrakt, i skålen til din rørermaskine, så det kan trække lidt mens sukkerlagen koges .


2 dl vand, sukker, glucose sirup og salt koges ved høj varme i en gryde . vælg en gryde der er min. 3 l, da massen skummer meget op mens den koges .



Kog indtil massen opnår en temperatur på 115 C.
Her er det optimalt hvis man har et sukkertermometer . det har jeg desværre ikke så brugte bare mit alm. stegetermometer, selvom den kun kan måle op til 100 C.. det gav alligevel en ide om hvornår temperaturen var deroppe af ..


Når temperaturen er nået hældes massen ned til de andre ingredienser i rørermaskinens skål, mens piskeren kører . Pas på det ikke sprøjter på dig - det er meget varmt !
Det er også her jeg tilsatte min farve .. Bare for at gøre skumfiduserne lidt flottere ..


Massen røres og røres indtil den tilsidst er sej og afkølet (fingervarm) .. For mig tog det ret lang tid, over 10 min .. Har lidt min rørermaskines stålskål mistænkt for at være lidt isolerende og det derfor tager længere for massen at køle ned ..
Som det også ses på billedet udvidder massen sig, så hold godt øje med at den ikke kravler op over kanten på skålen .. Var tydeligvis lige ved at gå galt for mig ..


En bradepande, eller et fad, fores med bagepapir, som pensles med olie .
Sørg for at komme olie godt op af kanterne også, da den kolde skumfidus ellers sidder rigtig godt fast på papiret ..
Massen hældes i formen og stilles på køl til dagen efter ..


Dagen efter skal skumfidusmassen deles ..
Jeg gjorde det med en saks, smurt med en anelse olie, og det virkede fint ..
Pas på at stykkerne ikke bliver for store - og vamle at have i munden ;)


Skumfiduserne rulles i en skål med flourmelis, og ligges i en sigte ..


Når sigten er fuld, sies det overskydende flourmelis fra, og fiduserne er klar til at blive spist . :)

Jeg selv fulgte Lines eksempel og puttede en del af dem i en pose med en lille sløjfe, perfekt som en lille gave til én der fortjener lidt sødt ..
Ellers opbevares de i en lufttæt emballage ..


Min søde kusine får en pose sammen med en flaske vin, når jeg skal til fødselsdag ved hende i morgen  .  Mon ikke hun synes godt om det ;)