Lækre bløde skum-puder, det måtte jeg bare selv prøve da jeg så opskriften hos Line .
Her er min fortolkning af opskriften, samt mit resultat ..
Næste gang vil jeg forsøge mig med at putte noget frugtpure i, for at give mere smag .
Du skal bruge:
- 1,7 dl + 2 dl vand
- 4 spsk. gelatine pulver
- 2 tsk. vaniljeekstrat
- 600 g sukker
- 2,5 dl glucose sirup
- lidt salt
- ca. 2,5 dl flourmelis
- Smagsneutral olie
- evt. farve
Først blandes 1,7 dl vand med gelatine pulver og vaniljeekstrakt, i skålen til din rørermaskine, så det kan trække lidt mens sukkerlagen koges .
2 dl vand, sukker, glucose sirup og salt koges ved høj varme i en gryde . vælg en gryde der er min. 3 l, da massen skummer meget op mens den koges .
Kog indtil massen opnår en temperatur på 115 C.
Her er det optimalt hvis man har et sukkertermometer . det har jeg desværre ikke så brugte bare mit alm. stegetermometer, selvom den kun kan måle op til 100 C.. det gav alligevel en ide om hvornår temperaturen var deroppe af ..
Når temperaturen er nået hældes massen ned til de andre ingredienser i rørermaskinens skål, mens piskeren kører . Pas på det ikke sprøjter på dig - det er meget varmt !
Det er også her jeg tilsatte min farve .. Bare for at gøre skumfiduserne lidt flottere ..
Massen røres og røres indtil den tilsidst er sej og afkølet (fingervarm) .. For mig tog det ret lang tid, over 10 min .. Har lidt min rørermaskines stålskål mistænkt for at være lidt isolerende og det derfor tager længere for massen at køle ned ..
Som det også ses på billedet udvidder massen sig, så hold godt øje med at den ikke kravler op over kanten på skålen .. Var tydeligvis lige ved at gå galt for mig ..
En bradepande, eller et fad, fores med bagepapir, som pensles med olie .
Sørg for at komme olie godt op af kanterne også, da den kolde skumfidus ellers sidder rigtig godt fast på papiret ..
Massen hældes i formen og stilles på køl til dagen efter ..
Dagen efter skal skumfidusmassen deles ..
Jeg gjorde det med en saks, smurt med en anelse olie, og det virkede fint ..
Pas på at stykkerne ikke bliver for store - og vamle at have i munden ;)
Skumfiduserne rulles i en skål med flourmelis, og ligges i en sigte ..
Når sigten er fuld, sies det overskydende flourmelis fra, og fiduserne er klar til at blive spist . :)
Jeg selv fulgte Lines eksempel og puttede en del af dem i en pose med en lille sløjfe, perfekt som en lille gave til én der fortjener lidt sødt ..
Ellers opbevares de i en lufttæt emballage ..
Min søde kusine får en pose sammen med en flaske vin, når jeg skal til fødselsdag ved hende i morgen . Mon ikke hun synes godt om det ;)
Det lyder som en hygge ting ungerne og jeg skal lave i december, tak for opskriften ;o)
SvarSletJa da, tror også at skumfiduser er en super børne ide :D
SvarSletSer rigtig hyggelig ud - bruger det også selv som lille gave til venner og veninder :-) - http://vinterfryd.dk/hjemmelavede-skumfiduser/
SvarSletJeg vælger at putte dem i fryserne i 1 time inde jeg pakker dem ind, da de så ikke falder sammen/ser sammenklidret ud :-)
/Malene - Vinterfryd.dk