mandag den 15. august 2011

Chokolademuffins med creamcheese frosting .


Jeg har besøgt min mor i weekenden, og lørdag skulle hun være med til et mavedanser arrangement nede på stranden, utrolig flot vejr iøvrigt .. Og hey, undskyldning for mig til at bage ! :)

Jeg havde netop fredag været hos Specialkøbmanden, der endelig havde fået bageforme til minimuffins hjem, så jeg besluttede at bage en klassiker, chokolademuffins med creamcheese frosting, både store og små muffins ..

Dejen lavede jeg efter min yndlings chokoladekage-opskrift, som jeg gangede med 2 . Dette gav mig nok dej til 24 minimuffins og 22 alm. muffins .. Der kom dog lidt top på de alm. så kunne godt have strukket dejen til 24 stk. af hver slags ..


Jeg startede med at lave mine minimuffins, hvor jeg fyldte dejen i en sprøjtepose for at gøre det nemmere at ramme de små forme ..
Inden jeg lavede de alm. muffins tilførte jeg dejen 100 g hakket mørk chokolade (den kan nemt trække mere, men havde kun 100 g) og fyldte mine forme med resten af dejen ..
Grunden til at jeg ikke puttede chokolade i de små forme, var fordi jeg tænkte det ville være for svært at få chokoladestykkerne med ud igennem hullet på sprøjteposen ..

Bagge slags bages ved 180 C varmluft (ca. 10-12 min, for mini og ca. 20 min. for alm.) Tjek med en strikkepind eller lign. :)


Creamcheesefrosting (24 alm. muffins + lidt ekstra)
  • 100 g usaltet smør (rumtemp.)
  • 200 g flødeost neutral
  • 500-600 g flourmelis
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • farve (her lilla)
  • knivspis salt
Blød smør og flødeost piskes godt sammen .
Vaniljeekstrakt og salt røres med .
Tilsæt lidt ad gangen flourmelis + farve - husk pisk forsigtigt i starten, ellers har du pludselig flourmelis over det hele ;)
Når du har den ønskede konsistens, samt farve, puttes din frosting i en sprøjtepose .

Inden kagerne dekoreres kan posen med frosting med fordel ligges lidt i køleskabet for at få en mere fast masse ..


Mmmmm .. Små lækkerbiskner :D

Chokolademuffin (uden chokoladestykker) ca. 285kcal/100g
Creamcheesefrosting ca. 400kcal/100g

Ingen kommentarer:

Send en kommentar