Da vi for længe siden havde Lasse og Carina til tapas, havde jeg lavet en del små sager ..
En af tingene var en slags spid med tunmousse - peppet lidt op til tapas :)
Det er blot agurk i buden hvor der er skrællet lidt mønster i . derpå en kugle tunmousse, og et stykke tomat på toppen :)
I går havde vi et vennepar til tapas og vin - masser af vin (det var vel onsdag (?)) ;)
Det var bare hammer hyggeligt, og er utrolig glad for at jeg ikke behøvede at stå tidligt op i morges!!
Vi serverede: Verdens bedste brød - tilsat lidt fuldkorns speltmel
Hvidløgs grissini
Spicy kyllingesticks
Appelsinsalat med fennikel Tunmousse-spid
Melon med seranoskinke Saltmandler
Pesto Hummus
Feta
Chillimarmelade
Laks
Port Salut
Chorizo
Diverse grønt :)
Og så lige en lille cheese cake til dessert også ;)
Jeg lader opskrifterne dumpe lige så stille ind på bloggen hver for sig .. Men en succes tror jeg det var!
Glæder mig allerede til at vi i november skal i sommerhus sammen med de to, og 12 andre .. det skal skal nok blive festligt :D
Da jeg den anden dag lavede mad til et møde, blev det brød, rispapirsruller og denne tabbouleh med perlespelt .
Tabbouleh er ifølge wikipedia en arabisk salat med tomater, persille, mynte, løg og bulgur . Denne udgave er fra magasinet Fitliving nr. 05 2012 og er egentlig med perlebyg, men da det var perlespelt jeg havde i skuffen, var det det jeg brugte . Der er også andre småændringer .
Fitlivings udgave er også uden persille, men med koriander .
Tabbouleh med perlespelt, 4 pers.
1,5 dl (140g) ukogt perlespelt
2 tomater
1/2 agurk
1 rødløg
2-3 fed hvidløg
1/2-1 frisk rød chili, uden kerner
saften fra 1 lime
2 spsk. olivenolie
1 lille håndfuld frisk mynte
1 lille håndfuld frisk koriander
salt og pebre
Perlespelten koges efter anvisningen på pakken, overhældes med koldt vand og køles af .
Tomater, agurk og rødløg hakkes og blandes med finthakket hvidløg og chili .
Blandingen overhældes med olie og limesaft og krydres med salt og pebre .
Hakket koriander og mynte vendes i den færdige salat .
Lækker, kraftigt smagende og mættende salat . Mmmm :)
Jeg har netop sendt et par piger hjem fra aftenens Kulsø ledelsesmøde . vi var kun tre her, og så to med på skype .. men det gik faktisk ret godt, og mødet var produktivt - dejligt :)
Et godt møde starter selvfølgelig med aftensmad, og i aften stod den på rispapirsruller, tabbouleh med perlespelt og græskarkerne flutes . Rigtig go mad (hvis du spørger mig) men mange grøntsager .. Mmmm ...
Rispapirsrullerne er næsten som disse, tilsat lidt sesamfrø .. Mmm .. dyppet i soya og sød chili sauce .. Mmm .
Resten af denne lille menu får I lige senere, jeg skal SÅ meget i seng nu .. Godnat :)
Fra fredag til lørdag var min søster og jeg til et møde i Aarhus omkring en aktivitet vi skal lave sammen på Spejderneslejr til sommer .
Når nu hun alligevel var i Aarhus blev hun derfor hos mig indtil i dag :)
Lørdag var vi nede og snuse i en masse tøjbutikker som jo simpelthen emmer af lækkert sommertøj .. Andre havde fået samme ide så vi var faktisk forbi 5 cafeer før vi fandt en hvor vi kunne få frokost - og så sad vi endda udenfor .
Bordet var hos "go'e gamle" og velkendte Ziggy, hvor man altid får god cafe-mad .. Vi bestilte en gang nachos og en tapas-tallerken og så delte vi begge :)
Senere på dagen, og efter en tiltrængt lur, fik vi rødvins-fondue og rødvin :)
Fondue er simpelthen så lækkert når det er med rødvin, kødet får den dejligste smag (og farve) .. Og så er fondue altså også lidt overset i det hele taget ;)
Aftenen endte ud i en meget lang og våd bytur ;)
Virkelig virkelig hyggeligt, på barSMIL - hele natten ..
At dømme ud fra Mia-Majas top i dag, er det da utroligt at hun kunne have SÅ mange tømmermænd, taget i betragtning hvor meget hun tilsyneladende hældte forbi munden i går ;)
Tømmermændene havde måske også ramt mig en smugle .. Så da jeg her til aften tog toget til Herning (skal nemlig møde kl 7 imorgen!!) blev det en mathilde og 3 babybites fra 7eleven, der blev min aftensmad .. - sund og nærende kost ;) ..
Håber jeres weekend har været lige så god!?
Godnat!
Her til aften har jeg haft besøg af Henriette, den dejlige dame.. Vi har desværre begge alt for travlt, så har ikke set hinanden siden d. 23. december .. Så i aften kunne det endlig passe ..
Efter en weekend med arbejde skulle maden være lidt hurtig - men lækker og kcal-let ;)
- og det blev til hytteost-fyldt kyllingebryst med kalkunbacon og frisk rødkålssalat til (tæmmelig inspireret af Sabina's indlæg fra den anden dag, dog med lidt færre kcal).
Nemt og hamrende lækkert :)
Fyldt kyllingebryst pr. person:
1 helt kyllingebryst
50 g hytteost (1,5%)
Salt og pebre
Basilikum, gerne frisk
3 skiver røget kalkunbacon
Hytteost krydres med salt, pebre og hakket basilikum .
En "lomme" skæres i kyllingefileten, som fyldes med hytteost-blandingen .
Hver fillet indpakkes i 3 skiver kalkunbacon, forsøg gerne at afskærm så hytteosten ikke så nemt falder ud ..
Kyllingen tilberedes i ovnen ved 200C i ca. 35 min .
Jeg lagde kyllingen på bagepapir i et ildfastfad - dette mindsker både opvasken af fadet, og man undgår et bruge unødig fedt i fadets bund ..
Kyllingen serverede jeg sammen med en frisk salat, som minder meget om denne rødkålssalat jeg tidligere lavede, men elsker bare granatæble - og synes faktisk at denne udgave af salaten er lidt bedre ;)
Rødkålssalat 4 pers.
500 g frisk rødkål
3 æbler
1 stort granatæble
Frisk basilikum
2 spsk olivenolie
1 spsk balsamicoeddike
1 spsk lys sirup eller honning
Salt og pebre
Skrællet æble skåret i tynde skiver, blandes med finthakket rødkål og kerner samt saft fra granatæblet .
En dressing af olivenolie, balsamico, sirup, salt og pebre, plus hakket basilikum hældes over rødkålssalaten og det blandes godt .
Lad salaten "trække" i ca. 10 min. og nyyyyyyyyyd !
Kyllingebrystet på tallerkenen vejede før tilberedning 135g - hvilket giver den færdige fyldte fillet med bacon ca. 240kcal Rødkålssalaten indeholder ca. 60kcal/100 g
Andet godt selvskab i dag, var Gorm.. Han tog fra Hamborg til Odense til noget spejder-noget i weekenden.. Og så var jeg så super heldig at han i dag kom forbi Aarhus, hentede mig fra arbejde og så havde vi lige to timer -inden han igen vendte Clioen mod Hamborg ..
Søde Gorm :)
Lørdag formiddag havde min far og Birgitte lige et par timers tid til at runde forbi Aarhus, inden de skulle til møde på min søsters efterskole .
Dette blev til en tidlig, men dog stadig morgenmads-inspireret, frokost med nybagte boller, frugt og godt rugbrød fra bageren ..
Bollerne var rigtig gode, små-grove og almindelige i smagen, men dog bedst mens de var lune, da de blev lidt små-tørre i løbet af dagen ..
Opskriften er fra Amo's Den store bagebog 2, og jeg skiftede blot fuldkorns hvedemel ud med fuldkorns speltmel, og havregryn ud med ruggryn, da det var hvad jeg havde i skabet .'
12 stk.
1 dl A38/neutral yoghurt
1 1/2 dl lunken vand
25 g gær
1 æg
1/2 dl rapsolie
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
50 g ruggryn
150 g fuldkorns speltmel
350 g hvedemel
Lunken vand og A38 blandes og gæren opløses heri .
Øvrige ingredienser tilsættes, gerne de våde før de tørre .
Den ensartede dej stilles lunt og tildækket til hævning i 30 min .
Slå dejen sammen og form den til 12 boller .
Lad bollerne hæve lunt og tildækket i ca. 20 min .
Pensel med lidt A38 og bag i 12-15 min. ved 200C .
I fredags kom min mor forbi til aftensmad, og menuen stod på chilli con carne - med masser af grønt :)
Opskriften er fra Magasinet Mad! nr. 09 2011, og gav en lækker gang carne . Jeg brugte mindre kød end opskriften angav, men for en grønt elskere som mig, gjorde det bestemt ikke noget .. Dog synes jeg godt den kunne tage lidt mere chilli !
4 pers.
2 løg
2 gulerødder
3 stængler blegselleri
1/2 squash
Becel/olie til stegning
2 røde chillier
450 g hakket oksekød 3-6 %
1 dåse hakkede tomater
2 tsk. kanel
2 tsk. spidskommen
1 dåse kidneybønner
2 peberfrugter
10-15 g mørk chokolade
Salt og pebre
Løg, skrællede gulerødder, blegselleri, squash og udkernede chilli hakkes og svitses i lidt fedtstof .
Når grøntsagerne begynder at blive bløde, uden at tage farve, tilsættes kødet, der brunes .
Hakkede tomater, kanel og spidskommen tilsættes og retten småkoges under låg i ca. 1/2 time .
Skyllede og afdryppede kidneybønner, hakket pebrefrugt og hakket mørk chokolade koges med i 5-10 min. og retten smages til med salt og pebre . - jeg synes også godt den kunne trænge lidt mere chilli eller cayennepeber .
Chilli con carne smager skønt med creme fraiche på toppen . Med lækkert brød eller majschips, gulerodsstænger og guacamole til ..
Mmmm ..
Denne chilli con carne indeholder ca. 80kcal/100g .
Her til aften har vi haft vores veninde, Caroline, på besøg . Hun rejser nemlig til Bruxelles på søndag, for at være i praktik i 6 måneder . Hel utrolig spændende - men krævede da lige et "farvel og på gensyn" :)
Vi fik spist lidt mandler, yndlings chokoladen, de resterende cupcakes fra søndagens fødselsdag og to store kander te.. (Hmm .. mon jeg skal op og tisse i nat??)
Rigtig hyggeligt, og kunne være skønt hvis vi på magisk vis kunne få tid og råd til at besøge hende i Belgien :)
Godnat, må hellere passe min seng så jeg kan komme videre med min eksamenslæsning i morgen ... Gab ..
Da nytårsmenuen skulle besluttes lød Gorms eneste ide og ønske på KØD!! - og i dagens anledning var det da selvfølgelig netop hvad vi skulle have!
Da jeg ikke normalvis laver kød-kød og sovs så ofte, søgte jeg mig lidt frem og endte med at bruge denne opskrift som støtte - og resultatet blev rigtig godt (vi var 5 mand om retten) .
Kød og sovs .
Ca. 1,2 kg oksemørbrad
1 dl whisky
Skal af 1/4-1/2 økologisk appelsin
Salt og peber
Smør/becel/olie til stegning
2 dl vand
1/2 l madlavningsfløde
1 terning maggi bouillon
Kulør
Sovsejævner
Mørbraden gøres i stand og ligges i en stor frysepose sammen med whisky, brede strimler appelsinskrald og friskkværnet pebre .
Lad kødet marinere i køleskabet i nogle timer - vend den gerne engang imellem .
Marinaden hældes fra kødet - gem marinaden til sovsen .
Kødet drysses med salt, brunes på en pande i smør og sættes i ovnen (100C) direkte på en rist . Under risten, og kødet, stilles et fad med de 2 dl vand (tilsæt lidt mere vand undervejs hvis det fordamper) .
Steg kødet i en lille time og sæt i termometer i midten - kødet skal ca. måle 55-60C .
Pak kødet ind så det kan trække og holdes varmt mens sovsen laves .
Marinaden og skyen, fra ovnen, sigtes ned i en gryde og koges lidt ind .
Tilsæt bouillonterningen (uden vand)- ikke alle vil synes det er en god ide, men jeg synes at lidt snyd, kompenserer lidt for min manglende sovse-erfaring .
Fløden tilsættes og sovsen koges godt igennem - brug ikke nødvendigvis al fløden .
Krydr med salt og pebre .
Farv med kulør og jævn sovsen .
Varm salat med mango .
Smør/becel/olie
5 rødløg
400-500 g slikærter/suger snaps - friske
1 mango
Salt og peber
Rødløg i tynde både svitses bløde i smørret, ved svag varme .
Vask slikærterne, skær dem i halve og varm dem med i et par minutter .
Mangostykker, salt og peber varmes med og der smages til .
Vi serverede retten med ovnbagte, godt saltede, kartofter - og det hele, hver en lille bid, blev spist med velbehag, hel sikkert en god gæste ret :)
.. der er nemlig sprunget en hyacint ud, i vores stue .. :)
Til nytår havde min veninde Nikita været så betænksom at tage en fin, og endda hjemmelavet, nytårs-dekoration med til os.. Og i løbet af de sidste par dage har hyacinten rigtig foldet sig flot ud :)
Netop Nikita skal jeg spise aftensmad sammen med i aften :) men inden da, skal jeg lige have ordnet det sidste opvask og lig. - vi får nemlig "besøg" af varmemesteren og nogle andre i morgen, da vores lejlighed er blevet udvalgt som en af de lejligheder der skal kigges efter i forbindelse med 5 års tjek af blokken .. - og grundighed og omtanke er vist desværre ikke det der har været allermest af, da de byggede dette, ellers dejlige, "hus" ..
Nytårsaften blev som sagt afholdt hjemme hos Gorm og jeg sammen med to kammerater og en veninde .
Forretten var, til de flestes glæde, sushi .
4 store maki-ruller passede fint til en lille forret, og sushi'en er lavet som tidligere beskrevet, men denne gang dog med "rigtig" fisk ..
HUSK altid at rå fisk skal have været frosset i min. 24 timer inden det skal bruges .
Jeg lavede to varianter:
Fersk laks, agurk og rød peber .
Rejer, avokado og krydret soya-mayo .
Begge ruller spises med soya, wasabi og syltet ingefær - og selvfølgelig med pinde .
Det skal lige siges at den ene, meget sushi-skeptiske, kammerat, også spiste godt til af sushi'en - og specielt den meget stærke wasabi var han vild med :)
Når klokken slår 12 nytårsaften skal der jo kransekage til .. Også selvom jeg ofte ikke rigtig synes at folk gider at spise den (?) Hmm ..
Men i år var nytårsfesten hjemme hos os, og jeg ville derfor selv bage den søde top .
Opskriften, og "cirkel-skabelonen", skrev jeg af, da vi i julen var hos Gorms forældre . Gorms mor har nemlig sådan en rigtig hyggelig, og godt brugt, bog med selvskrevne opskrifter i . ;)
Kransekagetop med ca. 9 ringe:
500 g rå marcipan
300 g sukker
1 bæger æggehvider
Et par timer i forvejen ligges marcipanen på radiatoren så den bliver god blød at arbejde med .
Sukkeret masseres godt ind i marcipanen indtil massen er hel jævn - jeg brugte min røremaskine .
Æggehviden tilsættes lidt af gangen og røres godt ind i dejen .
Kransekagemassen rulles til "pølser" der ligges på bagepapir i cirkler .
Mine havde en udvendig omkreds på ca:
2,5 cm, 4 cm, 4,5 cm, 5,5 cm, 6,5 cm, 7 cm, 8 cm, 9 cm og 10,5 cm.
Bages ved 200C i ca. 10-15 min alt efter tykkelsen .
Den færdigbagte kransekage afkøles helt, inden den dekoreres med royal icing .
Royal icing
Past. æggehvider
Flormelis
De to ingredienser blandes til en glasur i en passende konsistens, som med en sprøjtepose, bruges til at dekorerer, og sammensætte kransekagetoppen med .
Jeg satte også de små knallerter fast med denne glasur .
Kransekage tager bestemt ikke skade af at komme i fryseren, dette gør den blot endnu mere saftig når den bliver tøet op :)
Ja billedet er ikke det mest inspirerende, men det var virkelig en sjov, god og anderledes oplevelse . Lakridsmarineret kylling !
Opskriften og ideen fik jeg fra en af Johan Bülows "reklamepostkort" med opskrifter på, og jeg lavede det sidste fredag da min kusine var på besøg - og det er hel sikkert ikke sidste gang det kommer på menuen .
Kyllingen marineres i en frysepose med salt, peber og lakridspulver og ligges i køleskabet i min. 30 min .
Kyllingen brunes kort på begge sider i olien, hvorefter lakridssirupen smøres på kyllingen, der færdigsteges .
Jeg serverede en frisk råkostsalat til - hvilket opvejede den ret søde og kraftigt lakridssmagende kylling rigtig godt!!
Rødkålssalat 4 pers.
500 g frisk rødkål
1 stort æble
ca. 1/2 appelsin
10 mandler
1 spsk olie
1 spsk hvidvinseddike
1/2-1 spsk mørk sirup
Salt og peber
Rødkål og æble snittes meget fint .
Appelsin og mandler skæres i små stykker og røres i .
En dressing blandes af olie, eddike, sirup, salt og peber - som hældes over salaten .
Derudover serverede jeg saltbagte kartofter og en kold sovs lavet af creme fraiche, til :)
Til en anden gang behøver hver person nok ikke et helt kyllingebryst, da smagen som sagt er ret gennemtrængende .. - men særdeles god!
Lakridskyllingen indeholder ca. 150kcal/100 g - men afhænger meget af filetens størrelse og
Efter en god og ret våd (både pga. regn, men også drikkevarer) julefrokost med min klasse i går, har ca hele dagen i dag foregået under dynen med fjernsyn, pepsi max og branflakes i stedet for chips :)
Det har også været en halvhård weekend der jo startede min kusine-besøg fredag - hvor sengetiden heller ikke rigtig blev overholdt ;)
Menúen fredag stod blandt andet på tunmousse - bestilt og anrettet af Gorm, men dog lavet af mig ;)
Forret ca. 4-6 pers:
4 ds. tun i vand
4 dl creme fraiche 6 %
1 løg
Saft af 1/2-1 citron
Salt og peber
6 blade husblas
Husblasten ligges i blød i koldt vand i 5 min .
Tun drænes, og deles med en gaffel .
Creme fraiche, hakket løg, citronsaft samt salt og peber røres sammen med tunen .
For at få en cremet konsistens blendes moussen, fx med en stavblender .
Vandet hældes fra husblasten, som smeltes over vandbad - det er vigtigt at det ikke kommer op og koge, da det så mister sin stivende-effekt .
Mens der røres i moussen hældes den smeltede husblas i .
Tunmoussen sættes i køleskabet i ca. 2 timer (eller natten over) til den er stivnet .
Gorms flotte anretning med kaviar og dild-træer ;)
Smager lækkert med en dressing til, af creme fraiche, salt, peber, sukker, citronsaft og frisk dild, samt brød .
Efter fredag og lørdag på arbejde, fik jeg lørdag aften besøg af min søde kusine Selvie .
Da jeg kom lidt sent hjem, havde jeg forberedt noget nemt og hurtigt mad, nemlig hjemmelavet sushi .
Det var første gang jeg skulle lave det herhjemme, så købte mig en "startpakke", da det faktisk var ret billigt, og jeg derved også fik en bambusmåtte med i købet ..
Pakken så således ud, kostede ca. 60 kr og indeholdte: 1 bambus måtte, spisepinde, tangplader, sushiris, riseddike, wasabi og soya, og perfekt mængde til 2 pers :)
Risene var endda i kogeposer så de var super nemme at lave . De skulle blot koges i 15-20 min i letsaltet vand - hvorefter de dryppes godt af i en sigte, og blandes med riseddiken ..
(Da jeg jo var lidt i tidsnød lørdag aften, kogte jeg risene og blandede dem med riseddiken allerede fredag og lod dem stå i køleskabet til det skulle bruges ..)
Egentlig er det lidt snyde-sushi vi lavede - det blev nemlig med røget laks, da jeg ikke kunne nå til fiskehandleren, men det smagte altså dejligt, og kan nemt bruges som alternativ ..
Videoen viser godt hvordan man laver en maki-rulle . Husk dog at rulle noget strammere end det ser ud til på videoen, ellers er stykkerne svære at skære, plus fange med pindene bagefter ..
Inden jeg ruller, putter jeg også lidt vand på det sidste stykke af tangplade, for at sikre at den holdes bedre lukket . :)
Husk forresten også at pakke din måtte ind i husholdningsfilm - det gør rengøringen meget nemmere ;)
I vores ruller kom vi, røget laks, agurk, avokado og forårsløg, men man kan tilføle de grøntsager man har lyst ..
Vi prøvede også med rejer, men synes ikke det var helt så godt som laksen :)
Mmmmm det var godt, og pakken gav 4 ruller, hvilket var perfekt til os 2 :)
Spises med syltet ingefær - her hjemmelavet, opskriften får I senere :)
- Selvom der nu ikke er meget "strikken" over os .
Vi er nogle tøser fra mit hold der på skift besøger hinanden, til hygge og snak om andet end studie .
I dag havde vi undervisning til kl 11.50, hvorefter vi tog hjem til mig til frokost ..
9 mand i vores 50km2 lejlighed er lidt af en prøvelse, men med små møbler og godt humør gik det fint :)
Jeg serverede hjemmebagte bagels og boller med lidt forskelligt pålæg til . Havde også bagt lidt grissinier som de sultne tøser kunne spise mens vi bl.a. stegte bacon og skar lidt salat ;)
Havde forhørt mig lidt hos nogen af pigerne, der mente at vi sagtens kunne spise både dessert, samt kage senere .
Så jeg havde lavet en lille hvid chokolademousse med lakrids til desserten .
Efter traktorkagen havde jeg en del kagerester, som efter en tur i fryseren, idag blev lavet til kreative cake pops :)
Som tiden gik, blev kagerne mere og mere kreative, i takt med at flere og flere blev smurt ind i chokolade . Nogen mere end andre *host* Christine *host*
Hurra for voksdug ;)
Her blev Mette og Louise så kreative at også pinden blev dekoreret .
Tak for en dejlig eftermiddag, og SKØNT med hjælp til opvasken :)