fredag den 13. januar 2012

Nytårsmenu part II .


Da nytårsmenuen skulle besluttes lød Gorms eneste ide og ønske på KØD!! - og i dagens anledning var det da selvfølgelig netop hvad vi skulle have!
Da jeg ikke normalvis laver kød-kød og sovs så ofte, søgte jeg mig lidt frem og endte med at bruge denne opskrift som støtte - og resultatet blev rigtig godt (vi var 5 mand om retten) .

Kød og sovs .
  • Ca. 1,2 kg oksemørbrad
  • 1 dl whisky
  • Skal af 1/4-1/2 økologisk appelsin
  • Salt og peber
  • Smør/becel/olie til stegning
  • 2 dl vand
  • 1/2 l madlavningsfløde
  • 1 terning maggi bouillon
  • Kulør
  • Sovsejævner
Mørbraden gøres i stand og ligges i en stor frysepose sammen med whisky, brede strimler appelsinskrald og friskkværnet pebre .
Lad kødet marinere i køleskabet i nogle timer - vend den gerne engang imellem .

Marinaden hældes fra kødet - gem marinaden til sovsen .
Kødet drysses med salt, brunes på en pande i smør og sættes i ovnen (100C) direkte på en rist . Under risten, og kødet, stilles et fad med de 2 dl vand (tilsæt lidt mere vand undervejs hvis det fordamper) .
Steg kødet i en lille time og sæt i termometer i midten - kødet skal ca. måle 55-60C .
Pak kødet ind så det kan trække og holdes varmt mens sovsen laves .


Marinaden og skyen, fra ovnen, sigtes ned i en gryde og koges lidt ind .
Tilsæt bouillonterningen (uden vand)- ikke alle vil synes det er en god ide, men jeg synes at lidt snyd, kompenserer lidt for min manglende sovse-erfaring .
Fløden tilsættes og sovsen koges godt igennem - brug ikke nødvendigvis al fløden .
Krydr med salt og pebre .
Farv med kulør og jævn sovsen .


Varm salat med mango .
  • Smør/becel/olie
  • 5 rødløg
  • 400-500 g slikærter/suger snaps - friske
  • 1 mango
  • Salt og peber
Rødløg i tynde både svitses bløde i smørret, ved svag varme .
Vask slikærterne, skær dem i halve og varm dem med i et par minutter .
Mangostykker, salt og peber varmes med og der smages til .

Vi serverede retten med ovnbagte, godt saltede, kartofter - og det hele, hver en lille bid, blev spist med velbehag, hel sikkert en god gæste ret :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar