onsdag den 18. januar 2012

Nytårsmenu part III .


Endelig kommer det sidste nytårsmenu-indlæg, og hvilken krone på værket !
Denne Cheesecake-brownie, med hindbær skum, var simpelthen den lækreste kage længe - og blev også spist både som dessert og til morgenmad ;)
Det er en rigtig god gæste-dessert, da den blot laves dagen før og opbevarer på køl til den skal spises, og så smager den bare skønt!

Opskriften er fra The hummingbird bakery - kagebog
og består af disse tre herligheder ;)

Brownie
  • 200 g mørk chokolade
  • 200 g usaltet smør
  • 250 g flormelis
  • 3 æg
  • 100 g hvedemel
Cheesecakefyld
  • 400 g neutral flødeost
  • 150 g flormelis
  • 1/2 tsk. vaniljeekstrakt
  • 2 æg
Hindbærskum
  • 3 dl fløde
  • 100 g flormelis
  • 150 g hindbær + evt til pynt
Brownie
Chokoladen smeltes over vandbad .
Sukker og smør piskes "fluffy" .
Æg tilsættes et af gangen og røres godt ind i massen .
Mel tilsættes lidt efter lidt, og dejen røres jævn .
Tilsidst hældes chokoladen forsigtigt i under omrøring, til den er jævnt fordelt .
Browniedejen hældes i en bagepapir-beklædt form, her en alm. springform .


Cheesecakefyld
Flødeost, flormelis og vaniljeekstrakt piskes jævn og tykt .
Æg tilsættes et af gangen, og indarbejdes godt i massen - der skal være ensartet og lufttig .
(.. men rør ikke for længe, da osten kan skille ..)

Fyldet smøres oven på browniedejen, glattes ud, og bages ved 170C i ca. 30-40 min .
Cheesecake'en skal være fast at røre ved og let gylden i kanten .


Den bagte, og afkølede, kage, dækkes til og sættes på køl i min. 2 timer - gerne til dagen efter ..

Hindbærskum
Fløde, flormelis og hindbær piskes til en fast flødeskum .
Kagen tages ud af formen, og hindbærskummen fordeles på toppen .
Kagen kan evt sættes tilbage på køl, så skummen bliver mere fast, og derved nemmere bibeholder "faconen" når kagen skæres .


Ooooog SPIS .. Mmmm den her kage er bare SÅ god :)

5 kommentarer:

  1. Den ser også virkelig god ud og himmelsk usund... ;O))

    SvarSlet
  2. Vildt vildt usund, men omg den er god - skynd dig at bag den - og tag en løbetur, eller 10 ;)

    SvarSlet
  3. skal brownien ikke bages først selv? eller?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, brownie og cheesecake bages sammen :) og husk ikke at giv den for meget - brownien et bedst lidt klistret ;)

      Slet
  4. Er spændt, har lige taget den ud af ovnen... bum bum.... gav den dog lidt ekstra tid, da toppen ikke helt var med. Glæder mig til at se hvordan den ser ud efter en nat i køleskabet :D Lindapi

    SvarSlet