onsdag den 28. september 2011

Mandler med mørk chokolade og lakrids .


I går var vi til fødselsdag ved en kammerat, det var en rigtig hyggelig aften med lækker mad, hvidvin og søde mennesker . Og klokken var da også over midnat inden vi kom hjemad - og så på en højhellig tirsdag . ;)
Udover hans "alm." gave, var det jo en udemærket anledning til at få brugt noget af mit nyindkøbte lakridspulver .
Inspireret af flere flere forskellige bloggere, deriblandt Plat du jour, lavede jeg derfor et glas mandler med mørk chokolade og lakrids, til ham - som heldigvis blev taget godt imod . :)

Ingredienser:
  • 100 g mandler
  • 125 g mørk chokolade
  • 1,5 spsk. kakao pulver (ægte)
  • 1 spsk lakridspulver

Mandlerne bages i ovnen ved 180C i ca. 8-10 min, indtil de begynder at dufte .


Chokoladen smeltes i en skål over vandbad, og de afkølede mandler vendes i .


Med en gaffel fiskes mandlerne op af chokoladen, og rulles i/drysses med blandingen af kakao og lakridspulver, og ligges til tørring på bagepapir .
(Tørringen tog faktisk lidt længere tid end jeg lige havde troet)


De er hurtige at lave, smager super skønt og gør sig godt som en lille hjemmelavet gave :)

Resten af min dag i dag kommer til at gå med tøjvask, lektielæsning, træning og så aftensmad nede i byen med min søde kusine :)

Mandlerne indeholder ca. 520 kcal/100 g
ca. 20 kcal pr stk.

4 kommentarer:

  1. Waauuu, den idé er hermed nedskrevet. Jeg har noget lakridspulver stående som ikke kan holde sig for evigt, men jeg er altså ikke typen der blander lakrids i AL min mad, så det går lidt langsomt med at få det brugt.
    De der mandler ser skønne ud:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
  2. Det synes jeg bare du skal gøre, de er nemlig skønne og super fine som en lille gave - eller bare snack ;)
    Skal selv have prøvet med hvid chokolade også tror jeg . Elsker hvid chokolade :)

    SvarSlet
  3. Ej hvor lækkert! Genial gaveidé da :) I dag smagte jeg passion choc coated liquorice fra Johan Bülow. Lidt speciel smag men det smagte faktisk bedre end jeg lige umiddelbart havde troet :)

    SvarSlet
  4. Mmmm det lyder også bare vildt lækkert!! Chokolade og lakrids er altså bare det "nye sort" ;)

    SvarSlet