tirsdag den 20. september 2011

Pasta på højkant .


Denne lækre pastaret har jeg i aften lavet ud fra Jamie Olivers opskrift "Cannelloni på højkant" fra bogen "Jamies kogebog - sådan bliver du en bedre kok" .
Opskriften var oprindeligt til 6-8 personer og med cannelloni-pasta-rør . Da vi kun er to herhjemme, lavede jeg ca. halvportion og købte i stedet nogle princip-pasta-rør i Bilka, som nok ca. er halv størrelse ..


Jeg lavede retten i en gryde med en diameter på 20 cm, men man kan også bruge et ovnfastfad ..
Synes lige det er værd at bemærke at det tager noget tid at lave retten - der gik næsten 2,5 time fra jeg gik i gang til vi kunne spise, så det er altså ikke en hurtig-pastaret, men den smagte nu godt :)
og meget af tiden var jo også simre og ovn tid ..

Pasta på højkant 3-4 pers.
  • 2 gulerødder
  • 2 stængler blegselleri
  • 1 porre
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld blandede tørrede svampe
  • Olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt basilikum
  • 2,5 ds. hakkede tomater
  • 350 g frisk spinat
  • 1,5 dl madlavningsfløde
    (jeg brugte milda 4%)
  • 3 ansjoser i olie
  • 2,5 dl creme fraiche
    (jeg brugte lidt rester: 1,5 dl creme fraiche 18% + 1 dl græsk yoghurt 0,1 %)
  • 1 lille håndfuld friskrevet paramasan
  • Salt og Peber
  • Muskatnød
  • 250g pasta
Øverhæld de tørrede svampe med kogende vand, til de er dækkede (ca. 1,5 dl) .
Rødløg, porre, gulerødder og blegselleri skæres i små stykker og svitses i en smugle olie, i 8-10 min .


Hvidløg skæres i tynde skiver og tilsættes og svitses med i nogle minutter .
Svampene tages op af vandet, skæres i mindre stykker og steges med - gem vandet fra svampene .
Sammen med yderligere ca. 1,5-2 dl vand, tilsættes svampevandes . Bemærk at vandet kan indeholde småsten og lign, så kom det evt. igennem en sigte inden brug .
Lad sovsen koge lidt ind .

Skel basilikum bladene fra stilken og tilsæt hakket stilk til sovsen sammen med hakkede tomater .
Krydder med salt og peber og lad sovsen koge i ca. 45 min. - hvorefter basilimumblade vendes i sovsen .


Skyllet spinat kommes i en anden gryde sammen med et skvat olie .
Svits spinaten ved jævn-høj varme indtil spinaten er faldet hel sammen og tag den af varmen .
Krydder spinaten med salt, peber og muskatnød og lad den stå til senere .


I en skål røres en hvid kold sovs af finthakkede ansjoser, creme fraiche, madlavningsfløde og revet parmasan .

Nu skal rette lægges sammen i en gryde eller ildfastfad .
I bunden hældes ca. halvdelen af den hvide sovs, hvorpå spinaten ligges .


Halvdelen af grøntsagssovsen hældes ovenpå de andre lag og pastaen sættes ned i på højkant . Giv pastaen et lille tryk på den sidder fast ned i sovsen .


Sidste halvdel af grøntsagssovsen fordeles ovenpå, og godt ned i pasta-rørene .


Øverst hældes resten af den hvide sovs på, og det hele "bages" i ovnen ved 190 C i ca. 45 min .


Retten smager dejligt og kan med fordel serveres sammen med en lækker salat .


Rettens kcal indhold endte på ca. 93kcal/100g
Portionen på billederne er 400 g og indeholder derfor ca. 370 kcal :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar