søndag den 8. april 2012
Tyske æg .
Jeg er nemlig ikke den eneste der har været i Tyskland i påsken, så da jeg forleden spiste frokost hos min far, var der disse skønheder på bordet ..
Æg, som man i Tyskland kan købe farvede og hårdkogte, ved denne tid .. det er da hyggeligt - og farven trænger kun en lille smugle ind igennem skallen ;)
Et andet tysk æg, er dette Kinderæg som Gorm og jeg delte på en af vores cykelture sidste weekend . Vi blev faktisk enige om at det måtte være et spejl-æg ;) - prøv lige at se hvor skinnende det er, og ja man kan faktisk se både Gorm og jeg "i" ægget ;)
fredag den 6. april 2012
P(åske)3 GULD .
Mens jeg i aften har kigget med på P3 Guld (som jeg i øvrigt syntes var lidt kedeligt?!) satte jeg mig med lidt royal icing i forskellige farver, og lavede nogle påskeægs-pynt .
Pynten skal på en kage jeg skal have med til familie-påskefrokost på søndag .. Det var faktisk lidt svært, men jeg tror det kommer til at se fint nok ud :)
Nu vil jeg sove, bilka kalder i morgen... og vi har jo lææænge åbent i morgen ..
onsdag den 4. april 2012
Hard Rock Cafe .
Hele weekenden var Gorm og jeg ude og spise et par gange om dagen - det hører altså med til ferie og hygge, og så må en kcal være en kcal (jeg er gået tilbage til hverdagens kcal-ration igen) .
Lørdag aften tog vi forbi Hard Rock Cafe som i Hamborg ligger nede ved Elben .
Der var 50 min. ventetid for at få et bord, men da vejret var ok, gik vi os bare en tur langs vandet og nød stemningen inden vores bord var klart .
Da vi så havde bestilt gik der også kun 5 min. til vores mad stod foran os .. Men nu valgte vi også deres Legendary Burger og fadøl ;)
Det er nok den mest fede burger jeg nogensinde har spist, med ost, bacon og friturestegte løgringe .. Jo lidt grønt var der, men det lå uden for burgeren - det skulle jo nødig være for sundt ;)
Efter maden gik vi all in på deres store og farverige drinks ;)
Det er et virkelig dårligt billede, men synes I skulle have lidt Reeperbahn -stemning med også .. Efter vi havde små-fuldet os, gik vi nemlig en tur op og ned af gaderne inden vi tog en taxa hjem..Der er jo barer, bodeller og stripklubber over det hele .. Men jeg var meget overrasket over den behagelige stemning og den store tilstedeværelse af politi - jeg er nok lidt en kylling sådan nogle steder ..
Auf ewig .
I går aftes kom jeg hjem fra en forlænget weekend i Hamborg hos Gorm ..
Det har simpelthen været sådan en god tur med masser af hygge, god mad og oplevelser - så der burde måske stå "Gorm <3 Nanna" ovenover - og hvor jeg dog glæder mig til at han kommer hjem om en måneds-tid .
I Hamborg har de nogle super by-cykler, som vi benyttede os af et par gange .. når vejret altså var til det ..
Vi cyklede blandt andet over denne bro, hvor gelænderet var overhængt med hængelåse .. Hængelåse i alle mulige farver og facon og med små søde indgraveringer .. Rigtig hyggeligt og et sjovt påfund :)
torsdag den 29. marts 2012
Ferie-kage .
For nu har jeg nemlig påskeferie!! - og med et par æg med kommende udløbsdato, resulterede det jo i kage til afdelingen ...
Jeg har længe gerne ville prøve at lave noget andet end Ristede mandler med hvid chokolade og lakrids med den skønne lakridspulver fra Johan Bülow, og tænkte at cookies med hvid chokolade og lakrids også kunne være et hit!
Opskriften er den samme cookie-opskrift som denne, blot med andet "fyld" .. Og den er altså virkelig god!
25 cookies
- 225 g smør
- 330 g brunfarin
- 2 æg
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. natron
- 1/2 tsk. salt
- 300 g mel
- 300 g hvid chokolade
- 11 g lakridspulver (ca. 4 tsk.)
Blød smør og brunfarin røres "fluffy" .
Æg, natron, vaniljesukker, salt og lakridspulver røres ind i massen .
Melet piskes med .
Hakket hvid chokolade vendes, med en dejskraber eller ske, ind i dejen .
Dejen sættes i klatter på bagepapir og bages ved 200C i 8-10 min .
De er færdige når de er gyldenbrune i kanten, men stadig halvflydende i midten ..
De afkølede cookies er lækre bløde, og med en lækker og lidt kraftig smag og eftersmag af lakrids . Næste gang vil jeg tilføje 100 g ekstra hvid chokolade, men er smagte rigtig dejligt - og heldigvis var der også lakrids-elskere på afdelingen ;)
Ved 25 stk indeholder disse lækre kager ca. 235 kcal/stk .
onsdag den 28. marts 2012
Cafe-besøg .
For det er nemlig faktisk så hyggeligt at Gorms mor arbejde på sygehuset i Herning, hvor jeg jo er i praktik .. Så i dag efter arbejde fangede hun mig lige til en kop (ok, glas) kakao på Cafe Poulsen .
Det er et rigtig hyggeligt sted, hyggeligt selvskab, og med til kakaoen kom sørme også et stykke gulerodskage - et ganske godt og saftigt stykke endda :)
Nu må jeg hellere skynde mig at sove 5 kvarter i timen - det er nemlig tæmmelig hårdt for mig at møde kl 7 hele denne uge ..
Gaaaab .. Godnat .
tirsdag den 27. marts 2012
Rom og rester .
... og man har næsten romkugler :)
Søndag aften kom Gorm hjem for en enkelt overnatning, da han mandag skulle have et møde med hans vejleder på skolen.. Hans hovedopgaven kommer nemlig lige så stille snigende mens han er Hamborg ..
Det var super dejligt at han lige kom hjem til mig lidt! og så kom han også ned og se en dejlig rask og frisk nevø - SÅ hyggeligt!
Men pointen er at jeg havde lavet nogle små romkugler, da jeg havde en pose reste-chokoladekage i fryseren - og sikke en god måde at bruge sine kagerester på :)
Det eneste jeg måske vil gøre anderledes næste gang er at tilsætte lidt ekstra marmelade, da de måske godt kunne klare en lidt mere syre og blødhed .
ca. 22 små romkugler
- 350 g kagerester (chokoladekage)
- 70 g mørk chokolade
- 130 g hindbærmarmelade
- 75 g flormelis
- 75 g kakaopulver
- ca. 5 spsk rom
- Krymmel
Kagen smuldres i en skål - jeg "piskede" det bare i stykker på min køkkenmaskine .
Smeltet chokolade, kakao, flormelis, marmelade og rom, efter smag, røres sammen med kagen .
Den blandede og klistrede masse smages til, og der tilsættes evt. mere rom, marmelade osv .
Massen rulles til kugler, som rulles i fin krymmel .
Mine vejede ca. 30g/stk, hvilket passede super ned i små mini-muffinsforme .
Så er der romkugler - jeg synes dog at romkuglerne er bedst efter en tur på køl :)
Mmmm . og Gorm blev også ganske glad!
Disse lækre kugler, indeholdte ca. 380kcal/100 g - uden krymmel .
Ved 30g´s kugler indeholdte de derfor ca. 115kcal/stk - uden krymmel .
Abonner på:
Opslag (Atom)