torsdag den 29. marts 2012

Ferie-kage .


For nu har jeg nemlig påskeferie!! - og med et par æg med kommende udløbsdato, resulterede det jo i kage til afdelingen ...
Jeg har længe gerne ville prøve at lave noget andet end Ristede mandler med hvid chokolade og lakrids med den skønne lakridspulver fra Johan Bülow, og tænkte at cookies med hvid chokolade og lakrids også kunne være et hit!

Opskriften er den samme cookie-opskrift som denne, blot med andet "fyld" .. Og den er altså virkelig god!

25 cookies
  • 225 g smør
  • 330 g brunfarin
  • 2 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. natron
  • 1/2 tsk. salt
  • 300 g mel
  • 300 g hvid chokolade
  • 11 g lakridspulver (ca. 4 tsk.)

Blød smør og brunfarin røres "fluffy" .


Æg, natron, vaniljesukker, salt og lakridspulver røres ind i massen .
Melet piskes med .


Hakket hvid chokolade vendes, med en dejskraber eller ske, ind i dejen .


Dejen sættes i klatter på bagepapir og bages ved 200C i 8-10 min .
De er færdige når de er gyldenbrune i kanten, men stadig halvflydende i midten ..


De afkølede cookies er lækre bløde, og med en lækker og lidt kraftig smag og eftersmag af lakrids . Næste gang vil jeg tilføje 100 g ekstra hvid chokolade, men er smagte rigtig dejligt - og heldigvis var der også lakrids-elskere på afdelingen ;)

Ved 25 stk indeholder disse lækre kager ca. 235 kcal/stk .

2 kommentarer:

  1. Hej Nanna, som en af lakridselskerne på afdelingen var jeg bare nødt til at bage dine cookies, jeg lavede halvdelen af dejen med hvid chokolade og lakridspulver, og den anden halvdel med 70% mørk chokolade med orangesmag, de blev lige så fantastiske, og henvender sig til den del af selskabet der ikke er lakridselskere. Af hjertet tak for en dejlig smagsoplevelse...
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Super dejligt du kunne bruge den - og det lyder lækkert :)
      Det er nemlig en rigtig god grund-cookie-opskrift til alverdens varianter :)

      Slet