Først, lad jer ikke snyde af at kagen ser lidt brændt ud - men blandingen af kanel og bagte mandler får altså lidt en mistænkelig mørk farve ;)
I går blev et par gamle æbler her i herninghuset nemlig til en lækker varm æblekage . Mmmm ...
Opskriften er den samme som denne blommetærte - bare i en stor udgave passende til et stort ildfastfad - ja man må jo bruge det man har i sådan et hus ;)
Æblekage
- 5 æg
- 425 g sukker
- 2,5 tsk vaniljesukker
- 180 g mel
- 250 g smør
- 3-4 æbler
- 125 g mandler
- Kanelsukker
Æg, sukker og vaniljesukker piskes lyst og luftigt .
Mel og smeltet smør røres godt ind i massen - som fordeles i et fad med bagepapir .
Skrællede æbler skæres i både og fordeles rundt i dejen .
Jeg fyldte lidt flere i efter billedet er taget :)
Kagen drysses med grofthakkede mandler og en god sjat kanelsukker .
Bages ved 200C i ca. 40 min, til kagen er gennembagt .
Evt. kan man vente lidt med at putte alle mandlerne på - hvis man er bange for at de bliver for mørke .
Mmmm . færdigbagt lun kage med lækre bagte æbler! Gerne med cremefraice til ..
Men kan i dag berette at den også smager skønt kold ;)
Men kan i dag berette at den også smager skønt kold ;)
Denne æblekage indeholder ca. 380kcal/100 g


