mandag den 22. august 2011

Tomatsuppe ..


- med friske tomater ..


Jeg elsker tomatsuppe og laver det ofte, specielt når jeg er alene hjemme .. Det smager både rigtig lækkert og så er det dejlig kcal-let . Win-win ;)

Jeg plejer at bruge tomater fra dåse, men det er hel sikkert slut nu, efter jeg i dag lavede det med disse flotte, friske og modne cocktailtomater :)


Tomatsuppe 1-2 personer:
  • 500 g modne tomater
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk olie
  • 1 gulerod
  • 1 lille rødpeber
  • 1 1/2 spsk tomat koncentrat
  • 2 1/2 dl vand
  • 1/2 grønsagsbouillon terning
  • 1/2-1 tsk paprika
  • 1/4-1/2 tsk cayennepeber
  • 1 spsk tørret oregano
  • salt og peber
  • frisk basilikum
Finthakket løg og hvidløg svitses i olien .


Hakket gulerod og peberfrugt tilsættes og svitses med sammen med paprika, cayennepeber og oregano .
Pas på med at tilsætte for meget cayennepeber hvis du ikke er til stærk mad . - selv lidt smager godt igennem ;)


Jeg brugte disse mellemstore cocktailtomater, så skar dem bare i både og fjernede den hårde stilk-midte .. Hvis man bruger alm. store tomater ville jeg nok have skoldet dem først og fjernet skindet ..

Tomater, tomatkoncentrat, vand og bouillon tilsættes og suppen koges op .


Lig låg på suppen og lad den simre i ca. 1/2 time .. Rør engang imellem .

Suppen smages til med salt og peber og er sådanset klar til at blive spist ..
Jeg tog dog lige og brugte min stavblender kort nede i gryden .. Ikke så suppen blev hel pureret men blot så den fik en grødet koncistens ..
Drys med frisk basilikum .. Mmmm ..


Jeg spiste den lækre suppe med masser af hakket frisk basilikum og en rest kylling i tern, på toppen ..


Slupre, slupre ..


Den skønne suppe indeholder kun 31kcal/100g !!
En portion som den man ser på tallerkenen, med kylling, er derfor kun 117 kcal for 270 g suppe og 30 g stegt kylling .. Så lækkert !

søndag den 21. august 2011

Netto shopping !


Vi bor meget tæt på en Netto, og når jeg handler der "tar' det gerne 5 min ekstra" ;)
Jeg elsker nemlig at gå og kigge og shoppe alle deres små fine ting blandt rodet ..
Den anden dag var der stort bid og jeg fik mig købt en masse skønne ting med hjem, selvom jeg blot skulle have haft en-kvart-piske til mine flødekarameller..


Først disse flotte kagedåser . Jeg er lidt spændt på hvor anvendelige de er når nu de er høje og ikke flade som normale kagedåser, kan være de ender med at indeholde mel og lign ..
Men super flotte er de, og så til 40 kr for alle tre :)


Nu hvor jeg var ved de søde og blomstrede ting faldt jeg også for kopperne her.. Til 15 kr stykket, og rigtig hyggelige når der skal drikkes te ;)


Og så denne skønne spaghetti og pasta i flotte farver .



Til 15 kr for 500 g .
Så nu glæder jeg mig til at lave nogle flotte pastaretter :)

lørdag den 20. august 2011

Bilka-fund ..


Eftersom jeg indtil studiestart arbejder mere eller mindre fuldtid i Bilka, har jeg god mulighed for at studerer deres sortiment og tilbud, nøje ..
Og i denne uge kunne man få dette rigtig fine cup cake stativ til kun 89 kr .
Det har plads til 13 kager og jeg synes det passer rigtig fint til en amatørbager som mig - så nu skal jeg bare have lejlighed til at bage nogle lækre muffins igen, så stativet kan blive afprøvet :)

Nogen gange er jeg bekymret for om jeg overhovedet tjener noget ved at arbejde derude, eller om jeg bare shopper det hele op, inden jeg er kommet hjem ;)

fredag den 19. august 2011

Hjemmelavede skumfiduser/marshmallows ..


Lækre bløde skum-puder, det måtte jeg bare selv prøve da jeg så opskriften hos Line .

Her er min fortolkning af opskriften, samt mit resultat ..
Næste gang vil jeg forsøge mig med at putte noget frugtpure i, for at give mere smag .

Du skal bruge:
  • 1,7 dl + 2 dl vand
  • 4 spsk. gelatine pulver
  • 2 tsk. vaniljeekstrat
  • 600 g sukker
  • 2,5 dl glucose sirup
  • lidt salt
  • ca. 2,5 dl flourmelis
  • Smagsneutral olie
  • evt. farve
Gelatine pulver og glucose sirup fandt jeg begge i Bilka .


Først blandes 1,7 dl vand med gelatine pulver og vaniljeekstrakt, i skålen til din rørermaskine, så det kan trække lidt mens sukkerlagen koges .


2 dl vand, sukker, glucose sirup og salt koges ved høj varme i en gryde . vælg en gryde der er min. 3 l, da massen skummer meget op mens den koges .



Kog indtil massen opnår en temperatur på 115 C.
Her er det optimalt hvis man har et sukkertermometer . det har jeg desværre ikke så brugte bare mit alm. stegetermometer, selvom den kun kan måle op til 100 C.. det gav alligevel en ide om hvornår temperaturen var deroppe af ..


Når temperaturen er nået hældes massen ned til de andre ingredienser i rørermaskinens skål, mens piskeren kører . Pas på det ikke sprøjter på dig - det er meget varmt !
Det er også her jeg tilsatte min farve .. Bare for at gøre skumfiduserne lidt flottere ..


Massen røres og røres indtil den tilsidst er sej og afkølet (fingervarm) .. For mig tog det ret lang tid, over 10 min .. Har lidt min rørermaskines stålskål mistænkt for at være lidt isolerende og det derfor tager længere for massen at køle ned ..
Som det også ses på billedet udvidder massen sig, så hold godt øje med at den ikke kravler op over kanten på skålen .. Var tydeligvis lige ved at gå galt for mig ..


En bradepande, eller et fad, fores med bagepapir, som pensles med olie .
Sørg for at komme olie godt op af kanterne også, da den kolde skumfidus ellers sidder rigtig godt fast på papiret ..
Massen hældes i formen og stilles på køl til dagen efter ..


Dagen efter skal skumfidusmassen deles ..
Jeg gjorde det med en saks, smurt med en anelse olie, og det virkede fint ..
Pas på at stykkerne ikke bliver for store - og vamle at have i munden ;)


Skumfiduserne rulles i en skål med flourmelis, og ligges i en sigte ..


Når sigten er fuld, sies det overskydende flourmelis fra, og fiduserne er klar til at blive spist . :)

Jeg selv fulgte Lines eksempel og puttede en del af dem i en pose med en lille sløjfe, perfekt som en lille gave til én der fortjener lidt sødt ..
Ellers opbevares de i en lufttæt emballage ..


Min søde kusine får en pose sammen med en flaske vin, når jeg skal til fødselsdag ved hende i morgen  .  Mon ikke hun synes godt om det ;)

torsdag den 18. august 2011

Hjemmelavede flødekarameller ..


Jeg har rigtig haft gang i det søde køkken i aften .. Udover disse smukke flødekarameller har jeg nemlig også haft gang i at lave skumfiduser .. Opskriften på dem må I vente med til i morgen, da de netop nu står på bordet foran mig - igang med at størkne ;)

Den opskrift jeg har taget udgangspunkt i til flødekaramellerne faldt jeg tilfældigt over hos kvalimad.dk ..


Mens jeg kogte min karamel ringede min telefon, og i de 10 sek det tog mig at hente mobilen brændte det lidt på .. Man kan overhovedet ikke smage det på det færdige resultat, men man kan ane nogle små sorte prikker i karamellerne .. Så, pas din gryde og lad telefonen ringe ;)

Jeg lavede karamellerne i to forskellige varianter, roser og alm .. Den flotte rosenform, som vist egentlig er beregnet til chokolade, købte jeg en dag jeg var hos Specialkøbmanden - og nu havde jeg endelig mulighed for at bruge den :)


Den resterende karamel hældte jeg i et oliesmurt fad .. Desværre blev resultatet af dem ikke så gode, da jeg havde valgt et for stort fad, og karamellen derfor blev alt for lav ..
Det blev derfor nogle lidt for små flade stykker, så jeg valgte at rulle noget af det til karamel-kugler i stedet for .. Desværre var der meget olie på kuglerne, så efter at have tørret dem lidt, rullede jeg dem i flourmelis. Både for at fjerne lidt af olien men også for at de ikke skulle klistre sammen ..


Vigtigst er, at de smager rigtig lækkert :)
Og øvelse gør som bekendt mester ..

Til en omgang flødekarameller brugte jeg:
  • 250 g sukker
  • 25 g smør
  • 2,5 dl piskefløde
  • 1,5 tsk. vaniljeekstrat
  • 1 knsp. salt
  • Lidt smagsneutral olie
  • Evt. flourmelis

 Først smeltes lidt over halvdelen af sukkeret i en gryde .


Smørret tilsættes og røres godt ud i sukkeret .


Fløden tilsættes lidt efter lidt, for at forhindre at karamellen stivner pga. temperaturforskellen ..


Det resterende sukker tilsættes og karamellen koges i 10 min.
Efter 10 min. tilsættes vaniljeekstrat og salt .


Nu skal karamellen rigtig koge ind og blive fast .. Det tog ca. 15 min for min af blive færdig . Der skal være god varme på komfuret og røres jævnligt i gryden - lærte jeg på den hårde måde ;)
Man kan fornemme på boblerne når karamellen er ved at være færdig.. De bliver nærmest mere sammenhængende og grød-agtig ..

Inden jeg hældte karamellen i de forskellige forme, penslede jeg dem med lidt olie . Men spar lidt på det, så de færdige karameller ikke sejler i olie . 


Karamellem bliver rimelig hurtigt kold og stivner, hvorefter jeg kunne vende roserne ud af formen .
Hvis man laver karamellen i et fad, og skal skærer den ud i mundrette stykker, skal man gøre det inden karamellen bliver alt for kold og hård ..


Og til sidst har man lækre hjemmelavede flødekarameller .. Jo højere temperatur man får karamellen op på, jo hårdere skulle resultatet blive . Det må jeg have eksperimenteret lidt med . :)


Mums ..
Og de ser jo bare endnu bedre ud som roser, selvom det er en god stor mundfuld karamel ;)

Jeg fik desværre ikke vejet karamellerne og udregnet kcal indhold inden jeg begyndte at spise af dem .. Ups .. Men vi ved jo nok godt alle sammen at noget lavet på sukker og fløde ikke kan være hel kcal-let ;)

Grød-start på dagen .


I dag har jeg fri, så for at lade op til min 12-timers vagt i Bilka i morgen har jeg sovet dejligt længe ..
Skal ikke nå så meget i dag så havde god tid til at lave mig en lækker morgenmad .. Valget fald på havregrød, pimpet med de nødder og kerner jeg havde i skuffen ..
Kan egentlig ret godt lide havregrød, er bare ikke så ofte jeg får det lavet, så når jeg har tid ynder jeg at lave denne luksusudgave :)
Man kan selvfølgelig bruge de nødder og kerner man har lyst til, eller måske noget fra en mysli-blanding ..

Min grød bestod af:
  • 50 g Havregryn
  • 6 g Mandler
  • 5 g Græskarkerner
  • 5 g solsikkekerner
  • 3 dl vand (ca.)
  • lidt salt
  • 2 g sukker
  • 1 g stødt kanel

Hakkede nødder og kerner blandes med havregryn, salt og vand ..


Det hele koges, under omrørring, til det har den ønskede grød-konsistens ..


Jeg spiser min grød med lidt sukker og kanel .. Mums .. Specielt på en sådan lidt blæsende og overskyet dag som i dag ..


Denne portion løber op i et energiindhold på ca. 280 kcal ..

onsdag den 17. august 2011

Mellemmåltid med skyr ..


Når man tænker på ikke at indtage for mange kcal, men stadig gerne vil føle sig mæt, kan det være svært at finde et godt mellemmåltid .

Et af mine bedste forslag er:
Portionen har et ca. kcal-indhold på 130 kcal ..


Mmmm .. Den lidt sure skyr bliver opvejet af den lækre hindbær .. :)


En lidt større portion er også min foretrukne morgenmad .. Haps haps ..
Spiser det med en te-ske, bare for at få det til at varer lidt længere ;)



Nu er skålen tom - og jeg er klar til at tage i Bilka med min laaange indkøbsliste .. Har planer om at lave hjemmelavede skumfiduser i morgen, så håber jeg kan få alle ingredienserne :)