fredag den 2. marts 2012

1 teaspoon please .


Når jeg bager står jeg altid og fumler med en tilfældig teske, og overvejer hvor meget top der skal være på den for at det passer ..
Det er slut nu .
I går i Netto fandt jeg nemlig dette sæt af fire måleskeer til kun 15 kr - så de kom altså med hjem :)


Skeerne måler 1/2 tsk, 1 tsk, 2 tsk og 1 spsk og kan forhåbentligt komme mig til gavn senere :)

Lige nu sidder jeg og laver en fremlæggelse om Gl. Thyroidea, også kendt som Skjoldbruskkirtlen, som skal fremlægges på mandag ..
Men hvor er vejret bare dejligt i dag I må have en skøøøn weekend :D

torsdag den 1. marts 2012

Afdelings-kage .


Hospitaltafdelinger kan som regel godt lide kage, og afdelingen i Herning er ingen undtagelse .
Derfor synes jeg i tirsdags at jeg ville tage lidt lækkerier med til formiddagskaffen .

For lidt tid siden lavede jeg disse lækre citroncupcakes med hindbærfrosting - som jeg virkelig syntes godt om .
Derfor blev det i denne omgang til samme citroncupcakes, dog med blåbærfrosting - hvilket også bare var lige i øjet ;)


I får lige opskriften igen, dog uden de store billeder .
12 cupcakes
  • 125 g mel
  • 150 g sukker
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 2 spsk. revet øko citronskal
  • 40 g usaltet smør - blød!
  • 1 1/4 dl mælk
  • 1 æg
  • drys salt + evt. lidt gul pastafarve
Mel, sukker, bagepulver, citronskal, salt og smør røres til det har en jævn og sandet konsistens .
Mælken røres netop ind i dejen .
Ægget tilsættes og dejen røres jævn .
Ca. 12 muffinsforme fyldes 2/3 med dejen .
Bages ved 170C i ca. 20 min .


Frostingen er en creamcheesefrosting med blåbær .
Jeg synes hel sikkert at det er bedst at bruge frosne blåbær, da de rendt faktisk er blåbær, og ikke mosebøllebær som dem man køber som "friske blåbær" er . De frosne blåbær er derfor også blå indeni, som de selvfølgelig skal være - og giver derfor denne smukke farve, helt uden brug af pastafarve .

Rigelig frosting
  • 50-70 g frosne blåbær
  • 50 g usaltet smør - blød!
  • 125 g neutral flødeost
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • drys salt
  • ca. 500 g flormelis (nok lidt mere)
Blåbær optøes og moses/blendes .
Smør, flødeost, vanilje og salt piskes "fluffy" .
Blåbærmos blandes i .
Tilsæt flormelis, indtil den ønskede konsistens opnås .
Lig evt i frostingen på køl - så bliver den lidt mere fast .

Pynt kagerne - og spis :)
Mmmm .. 

Disse citron cupcakes indeholder ca. 125kcal/stk ved 12 stk .
Blåbærfrosting indeholder ca. 370kcal/100g

mandag den 27. februar 2012

Nyt til garderoben .

Når nu jeg i sidste uge gik rundt alene i Hamborgs gader, kom der jo en lille smugle med hjem .
Jeg ved ikke med jer, men når jeg er ude at rejse kommer jeg altid hjem med ting, som også kan købes herhjemme, men det er som om at pengene alligevel sidder lidt løsere når nu det er ferie ;)



Disse smukke ankelstøvler er fra Newyorker, og jeg synes de er SÅ smukke, og gode at have på, da de sidder godt fast på foden .


Billedet er vist lidt utydeligt, men denne grønne kjole fra Zara kom også med hjem . Så håber der kommer en forårs-anledning hvor jeg kan bruge den, for den var alt for fin blot at lade hænge i butikken ;)

Igen et utydeligt billede, men trøjen kan findes her, og er fra Monki .
Jeg er allerede super super glad for den, den er både super elegant, men kan også bruges hel uformelt :)

Dejligt at få lidt fine sager med sig hjem - som man måske ellers ikke ville have købt!
og godt det snart er den 1. ;) 

søndag den 26. februar 2012

Tysk aroma .


De tyske supermarkeder bugnede jo af alverdens spændende madvarer og bageartikler .
I en Lidl fandt jeg denne sammenpakning af forskellige små bage-aromaer .
5*citron
5*rom
3*bittermandel
3*butter-vanilje
4*orange


Som regel synes jeg "den ægte vare" er bedst, men glæder mig meget til at forsøge mig med disse små flasker med smag :)
og så kun til 2-3 € for denne pakke - så kan det ikke gå hel galt ;)

lørdag den 25. februar 2012

Pæn hentydning .


Vi har i længere tid haft problemer med at der er nogen der ikke respekterer at man ikke må ryge i vores opgang ..
Der er blevet skrevet flere "påmindelser", sat store (større end før) "rygning forbudt"-skilte op, og jeg selv ynder også gerne at hoste og ytre min utilfredshed når jeg går forbi det rygende folk på vej ud af døren .. Come on, hvis du vil ryge - må du ud i regnen!
I dag da jeg kom hjem fra arbejde er der så nogen der har taget den skridtet videre og sat denne besked op nede på opslagstavlen - en humoristisk, men dog alvorlig, lille reprimande ;)

Lige nu sidder jeg bare og ser lidt Voice (de er jo knald dygtige!) og lader op til imorgen igen at skulle på arbejde ..

torsdag den 23. februar 2012

Koldthævet morgenbrød .


Koldthævede boller er da bare noget af det nemmeste, smarteste og lækreste man kan bage af brød .
Så da jeg sidste, sidste fredag bagte fastelavnsboller, rørte jeg også lige hurtigt en bolledej sammen, mens den anden dej hævede ..
- så var der jo hurtigt nybagte boller lørdag morgen :)

Jeg lavede en portion med rigeligt korn og grove meltyper (hvad jeg lige havde i skabe og skuffer) - ikke lige helt efter Gorms smag .
Men bollerne var lækre, saftige og med en tæt krumme - selv flere timer efter de var bagt ..

12 koldthævede grovboller
  • 25 g gær
  • 4,5 dl koldt vand
  • 2 spsk. olie
  • 1/2-1 spsk salt
  • 75 g solsikkekerner
  • 30 g hørfrø
  • 50 g ruggryn
  • 200 g fuldkorns speltmel
  • 100 g groft rugmel
  • 150 g hvedemel

Sådan en koldhævet dej, kan sagtens røres sammen med en ske :)
Gæren røres ud i vandet .


Salt, olie, solsikkekerner, havregryn og hørfrø røres i .
De forskellige meltyper røres i, til en jævn og klistret dej .
Dejen dækkes med husholdningsfilm og stilles i køleskabet til næste dag .


Dagen efter er dejen hævet og klar til at blive bagt .
Dejen sættes på en bageplade - det er nemmest at forme dejen med et par vand-fugtede skeer .
(evt. kan dejen stå i et par dage i køleskabet inden den bliver brugt)


Bages ca. 15-20 min. ved 200C .
og spises lune med smør (I wish .)    ;)

Ved 12 stk. indeholder disse boller ca. 210kcal/stk .

tirsdag den 21. februar 2012

Tirsdag .


Tirsdag i dag, er da en dejlig dag ..
Kom i går igang med praktikken igen, og har fået lavet en del myokardieskintigrafier i dag ;)
Og så er der de fineste vintergækker, der endlig er kommet frem fra sneen . Jubii :D

I dag er også officiel Pandekagedag! Jeg har dog (desværre) besluttet mig for at hoppe denne fristende tradition over - men kun fordi de små banditter indeholder så frygteligt mange kcal ;)

Derudover har jeg de sidste par dage modtaget at par award's .
En "alm." blog award fra Freja, med den skønne blog fuld af flotte billeder, og en Liebster blog-award fra Linda, hvis blog er fuld af kager ;)
Men.. da jeg allerede tidligere har modtaget en sådan award, vælger jeg ikke at bringe dem videre . Se evt. mine svar fra sidst her .
Og piger, mange tak for tanken!! :D