fredag den 3. februar 2012

En hurtig kartoffel .

Det er for mig en arbejdsweekend, hvilket betyder at jeg har siddet i Bilka i aften, skal i morgen og igen søndag .. Jeg sidder derfor nu, små-træt og alene og kigger lidt på alle nettets lækre blogs og anden inspiration, mens DanmarksIndsamlingen kører i baggrunden ..

Det er nu lidt hyggeligt - når nu man ikke skal andet ..
Men hel ærligt, hold nu op Medina og Søren var de dårligste værter jeg nogen sinde har set - men 31 mio. fik de da alligevel samlet på 1 time, godt gået ..


Noget hel andet er at jeg er alene hjemme, helt uden Gorm .. Han flyttede nemlig i onsdags til Hamborg, hvor han skal være i praktik i 3 måneder .. Åhh jeg kommer sådan til at savne ham - men sikke en oplevelse han får, og der er jo heldigvis ikke så langt væk .. Suk ..


Tirsdag, hvor vi skulle spise aftensmad sammen for sidste gang (sikke dramatiks det lyder;)), skulle vi selvfølgelig have en god entrecote-bøf - og dertil hører jo kartofler ..
Gorm, som skulle handle, kom hjem med denne pose små hurtige kartofler, og dem vil jeg altså gerne lige slå et slag for .
Posen ryger bare i microovnen i 10 min, og så er der kartofler!


De er super super varme når de er færdige, og lidt svære at få ud af posen uden at brænde nallerne . Men derefter er der serveret - fint tilberedte kartofler med skæld -på rekord tid .
Hvis jeg skal sige noget som helst negativt, blev skrællen ligesom lidt rynket da de begyndte at blive kolde, men det kan vi ærligtalt godt leve med ..
En pose indeholdte 800g og kostede ca. 14 kr .. - måske er det lidt dyrt, men det var SÅ nemt, og herhjemme bliver "resten af posen" alligevel altid dårlig inden vi spiser af den anden gang .. Så Win win win, og her bliver der nok lavede hurtige-micro-kartofler igen .. :) 

torsdag den 2. februar 2012

Lune boller .


Lørdag formiddag havde min far og Birgitte lige et par timers tid til at runde forbi Aarhus, inden de skulle til møde på min søsters efterskole .
Dette blev til en tidlig, men dog stadig morgenmads-inspireret, frokost med nybagte boller, frugt og godt rugbrød fra bageren ..
Bollerne var rigtig gode, små-grove og almindelige i smagen, men dog bedst mens de var lune, da de blev lidt små-tørre i løbet af dagen ..

Opskriften er fra Amo's Den store bagebog 2, og jeg skiftede blot fuldkorns hvedemel ud med fuldkorns speltmel, og havregryn ud med ruggryn, da det var hvad jeg havde i skabet .'

12 stk.
  • 1 dl A38/neutral yoghurt
  • 1 1/2 dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 1/2 dl rapsolie
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 50 g ruggryn
  • 150 g fuldkorns speltmel
  • 350 g hvedemel

Lunken vand og A38 blandes og gæren opløses heri . 
Øvrige ingredienser tilsættes, gerne de våde før de tørre .
Den ensartede dej stilles lunt og tildækket til hævning i 30 min .
Slå dejen sammen og form den til 12 boller .
Lad bollerne hæve lunt og tildækket i ca. 20 min .
Pensel med lidt A38 og bag i 12-15 min. ved 200C .

Lad bollerne køle en smugle, og spis :)

Hver bolle, ved 12 stk. indeholder ca. 205kcal

onsdag den 1. februar 2012

Friday-beans .



I fredags kom min mor forbi til aftensmad, og menuen stod på chilli con carne - med masser af grønt :)
Opskriften er fra Magasinet Mad! nr. 09 2011, og gav en lækker gang carne . Jeg brugte mindre kød end opskriften angav, men for en grønt elskere som mig, gjorde det bestemt ikke noget .. Dog synes jeg godt den kunne tage lidt mere chilli !

4 pers.
  • 2 løg
  • 2 gulerødder
  • 3 stængler blegselleri
  • 1/2 squash
  • Becel/olie til stegning
  • 2 røde chillier
  • 450 g hakket oksekød 3-6 %
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 tsk. kanel
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 dåse kidneybønner
  • 2 peberfrugter
  • 10-15 g mørk chokolade
  • Salt og pebre

Løg, skrællede gulerødder, blegselleri, squash og udkernede chilli hakkes og svitses i lidt fedtstof .
Når grøntsagerne begynder at blive bløde, uden at tage farve, tilsættes kødet, der brunes .
Hakkede tomater, kanel og spidskommen tilsættes og retten småkoges under låg i ca. 1/2 time .


Skyllede og afdryppede kidneybønner, hakket pebrefrugt og hakket mørk chokolade koges med i 5-10 min. og retten smages til med salt og pebre . - jeg synes også godt den kunne trænge lidt mere chilli eller cayennepeber .


Chilli con carne smager skønt med creme fraiche på toppen . Med lækkert brød eller majschips, gulerodsstænger og guacamole til ..
Mmmm ..

Denne chilli con carne indeholder ca. 80kcal/100g .

tirsdag den 31. januar 2012

Hygge-søndag, med fart på .


Her midt i min eksamens-læsning (uha der er ikke længe til torsdag nu) - kan jeg vist godt lige ligge lidt billeder ind fra i søndags .
Gorm og jeg havde en søndag med masser af hygge, selvom der var lagt et stramt program ;)


Det stramme program startede selvfølgelig med at vi skulle sove til kl 9.00 ;)
Stille gik turen til Kaløvig, hvor vi gik hele vejen ud på dæmningen til Kalø Slotsruin .. Det var lidt en kold fornøjelse, men simpelthen SÅ flot en udsigt i det snebeklædte landskab, og ud over vandet :)


Efter en medbragt tunsalats-sandwich i den varme bil - som man ellers ikke må spise i ;), kørte vi mod Grenå ..
På en villavej i Grenå besøgte vi et vennepar der i sommers købte sig et fint lille hus der, så nu var det vist også på tide at jeg fik set det ..
Mmmm og lækkert med en nybagt bolle og et krus te at blive varm på!


De sammenknebne øjne, og sjove ansigtsudtryk viser vist meget godt at der var lidt koldt og blæsende ;)

Kl. 16 vendte bilen fluks mod Aarhus igen, da vi jo skulle nå hjem og se den spændende GULD-kamp.. Den blev set hos Gorms søster, Rikke, da hendes kæreste, Mikkel, ikke rigtig interesserer sig for den slags ;) og det er nu sjovere at se den slags sammen med andre - og så var det jo iøvrigt også rigtig hyggeligt :)


Dagen sluttede med et godt langt spil 500 (eller faktisk 600) - som jeg selvfølgelig vandt ;)
Gorm viser sig hver gang at være en utrolig dårlig taber der bestemt mener at jeg snyder .. men come on, hvordan skulle jeg gøre det ? måske jeg bare er heldig .. :)

torsdag den 26. januar 2012

Citron, Hindbær og Ski .


Inden vi i weekenden var hjemme og fejre Gorms fars fødselsdag, var vi et smut på Kulsø Spejdercenter .
Her var weekendens tema skitur . Den helt rigtige afterski-stemning var sat op med pejs, ski på væggene, beer Heidi bag baren og øhh . pizza (?) .. Haha .. men det var rigtig lækkert, og super hyggeligt ..

Lørdag var vi så i Gjern, hvor vi var ude og stå på ski, på deres kunstige skibakke . Eller det vil sige, de andre stod på ski, jeg kælkede - turde simpelthen ikke at stå på ski med mit drillende ømme knæ.. Men jeg var grøn af misundelse ..
Efter et par timer på bakken - hvor det faktisk også sneede, blev vi varmet igennem i centrets svømmehal, inden Gorm og jeg kørte mod Holstebro ..
Skøøøønt .

Til den sene hygge fredag aften, havde jeg medbragt nogle citron-cupcakes med hindbær frosting .
Opskriften er fra The Hummingbird Bakery - kagebog .

Ca. 12 Alm. cupcakes
  • 125 g hvedemel
  • 150 g sukker
  • 1 1/2 tsk. bagepulver
  • 2 spsk. revet citronskal (økologisk)
  • 40 g usaltet smør - blød
  • 1 1/4 dl mælk
  • 1 æg

Mel, sukker, bagepulver, citronskal og blød smør røres til det har en sandet-konsistens .


Mælken tilsættes og røres netop ind i dejen .


Æg tilsættes og dejen røres jævn .
Jeg tilsatte en anelse gul pasta-farve for at forstærke citron-effekten ..
Papirformene fyldes ca. 2/3 .


... og bages ved 170C i ca. 20-25 min .


Disse kager er saftige, lækre, små syrlige og perfekte med en lækker creme cheese frosting med hindbær i, på toppen :)

Hindbær frosting
  • 50-100 g hindbær
  • 1 tsk. vaniljeskstrakt
  • 50 g usaltet smør - blød
  • 125 g neutral flødeost
  • ca. 500 g flormelis
  • lidt salt
Alle disse mål er ca., da hindbærene gør frostingen meget flydende og mængden af flormelis derfor afhænger af hvor meget hindbær man tilsætter, samt hvilken konsistens man ønsker .
Husk at giv hindbærene et opkog hvis de er fra frost.. Blend dem evt. så de nemmere fordeles i frostingen ..

Blød smør og flødeost piskes fluffy .
Hindbærpure, et nip salt og vaniljeekstrakt røres i .
Tilsæt evt. lidt rød pasta-farve .
Flormelis tilsættes til den ønskede konsistens opnås ..


Mmmmm ... :)
Det skal måske lige nævnes at disse cupcakes er pyntet efter væsentlig indtag af øl ;)

onsdag den 25. januar 2012

God morgen ..

I dag lykkedes det mig endelig at komme nogenlunde tidligt op og i gang med eksamenslæsningen inden kl 11.00 - det er utroligt så længe man kan sove ..
De sidste dage har Gorm ganskevist også forsøgt at få mig op inden han er kørt på arbejde, men først i dag bukkede jeg under og stod op da han kørte kl 8.00 - hvilket nok også er meget godt da jeg skal på arbejde senere .

Morgenmaden i dag blev indtaget med min Prinsessen på ærten - sølvske, som jeg fandt hos min far sidste jeg var på besøg ..
Den er lidt hyggelig, indgraveret med mit navn og dåbsdato . Og nårh ja, så trænger den gevaldigt til at blive pusset ;)

God dag derude :)

tirsdag den 24. januar 2012

Sidste undervisningsdags-kage .


I fredags havde vi sidste undervisningsdag, inden vi i næste uge skal til eksamen .. Og det skulle da fejres med lidt kage :)
Valget faldt på bananmuffins med en hvid chokolade-glasur .
Disse muffins er lavet ud fra Manuelas opskrift på banankage . Jeg tilsatte chokolade, undlod helt så meget olie og bagte kagen som muffins ..   Mmmm ..

ca. 18 alm. muffins
  • 2 store modne bananer
  • 125 g creme fraiche
  • 2 æg
  • 2 tsk. reven citronskal (økologisk)
  • 2 tsk. vaniljeekstrat
  • 170 g sukker
  • 95 g smagsneutral olie
  • 170 g mel
  • 30 g maizena
  • 1 tsk. natron
  • 3/4 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • 100 g mørk chokolade

Banan og creme fariche røres til en ensartet masse .
Revet citronskal, vaniljeekstrakt og æg røres i dejen . BEMÆRK - jeg lavede dobbeltportion, derfor de ekstra æg på billedet ;)
Sukker røres med .
Olien tilsættes lidt efter lidt så den bliver rørt godt med ind .


Mel, maizena, salt, bagepulver og natron blandes og tilsættes af flere omgange .


Chokoladen fordeles i dejen, der fordeles i papirmuffinsforme .


Bag kagerne ved 180C i ca. 18-20 min .


Super lækre og saftige bananmuffins, der sagtens kan spises som de er ..

Jeg valgte at lave Manuelas hvide chokolade-glasur, der altså mere er en glasur end en frosting, men super lækker, dog tæmmelig flydende og svær at styrer på kagerne ;)

  • 200 g hvid chokolade
  • 250 g neutral flødeost
  • 60 g usaltet smør - blød
  • 3 spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
Hvid chokolade smeltes, og afkøles .
Smør og flødeost røres "fluffy" og vaniljeekstrat tilsættes.
Creme fariche og afkølet hvid chokolade tilsættes .

Jeg tilsatte også noget flormelis for at forsøge at få den mere fast - hvilket desværre ikke rigtig lykkedes .. Næste gang vil jeg undlade creme fraichen, og så tror jeg den er perfekt . smagen fejlede i hvert fald ikke noget ;)

Disse muffins indeholder ca. 370 kcal/100 g
- ca. 170kcal/muffin .
Dette er uden glasuren der ca. indeholder 415kcal/100 g