torsdag den 26. april 2012

I'm radioaktive .


Selvom jeg skulle til eksamen, skulle jeg da have kage med til afdelingen på min fødselsdag .. Og når nu det var en Nuklearmedicinsk afdeling, kunne kagerne da kun se sådan ud ;)


Kagen er chokoladekage med chokoladestykker og pebermynte frosting, samt pynt af royal icing .
Opskriften på kagen har jeg bragt før, men I får den lige igen ..


12-14 muffins
  • 50 g smør
  • 150 g sukker
  • 1 æg
  • 200 g hvedemel
  • 25 g ægte kakaopulver
  • 1 tsk. natron
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 2,5 dl kærnemælk, eller A38 fortyndet med mælk/vand
  • ca. 80 g mørk chokolade

Smeltet smør og sukker røres godt sammen .


Æg piskes ind i massen, til den bliver let og luftig . (jeg lavede dobbelt portion)


Skiftevis hældes kærnemælk og en blanding af mel, kakao, natron og vaniljesukker i dejen .


Dejen røres jævn, og den hakkede chokolade vendes i, hvorefter dejen fordeles i papirforme .


Og bages ved 180C i 15-20 min .


Lad de færdige kager hvile kort i formen, inden de sættes til afkøling på en rist ..
De skal også være HELT kolde inden der kommes frosting på .

Denne gule frosting er en Buttercream frosting, tilføjet lidt pebermynte .. Jeg fandt lidt for sent på at det skulle være med smag, så kunne ikke nå at købe pebermynte olie, men fandt en pebermynteessens fra Dr. Oetker i Føtex .. Der skulle en del essens i for at få smagen frem, men jeg syntes at det fungerede rigtig godt sammen med chokoladen :)

Pebermynte frosting 12-14 alm. cupcakes
  • 190 g blød smør
  • 300-400 g flormelis
  • Pebermynte essens/olie'
  • Pastafarve, grøn passer nok i virkeligheden bedst til smagen, men nu skulle mine jo være gule ;)

Blød smør og flormelis piskes sammen til en fluffy konsistens .


Pebermynte og farve tilsættes, og der tilføjes flormelis til man har den ønskede konsistens . :)


Vola, fine "radioaktive" cupcakes ;)

Chokoladekagen indeholder ca. 315kcal/100 g .
Pebermyntefrosting indeholder ca. 515kcal/100 g .

Ved 14 stk. indeholder en cupcake derfor ca. 168kcal + 25 g frosting a 130kcal = ialt ca. 298kcal/stk.

8 kommentarer:

  1. Ej, en god ide. Virkelig fine kager :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - de fleste kunne også godt se hvad det forestillede ;)

      Slet
  2. Svar
    1. Mange tak , jeg synes det var oplagt ;)

      Slet
  3. Eej hvor er de gode!!
    ..og jeg bliver lige skræmt over kalorieindholdet hver gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes også det lignede meget godt ;)
      - og JA, sådan nogle sager her indeholder SÅ utrolig mange kcal! Jeg holder mig som regl under 1200kcal om dagen - så ikke mange kager til mig ;)

      Slet
  4. Haha! Det er sjovt - genial idé!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det må jo gerne være lidt sjovt :)
      - og sikke en fin blog du har!

      Slet