For tæmmelig hurtigt røg disse dejlige hindbærsnitter, da jeg i gå havde dem med på afdelingen - og det er jo dejligt når man medbringer hjemmebag ;)
I går havde jeg nemlig sidste dag på afdelingen i Herning - altså lige indtil august .. Det har været super godt, men jeg glæder mig virkelig også til bare at være HJEMME IGEN! ÅH .
Efter min meget skuffende føtex-snitte den anden dag, skulle det selvfølgelig være nogle hjemmelavede hindbærsnitter der skulle prøves .
Opskriften er en blanding af mørdej og marmelade fra Magasinet Mad! nr.2 2012 og en lækker hvidchokolade glasur fra Lone Landmand . Mmmmmm .
Ca. 18 lækre hindbærsnitter
Hindbærmarmelade
- 375 g frosne hindbær
- 180 g sukker
- 2 spsk vand
- 500 g hvedemel
- 50 g flormelis
- 300 g smør
- 2 æggeblommer
- 150 g hvid chokolade
- 35 g smør
- 300 g flormelis
- ca. 7 spsk kogende vand
Frosne hindbær, sukker og vand koges op .
Lad massen koge i ca. 10 min så det er koget sammen til en næsten jævn marmelade .
Marmeladen køles helt ned i køleskab - fx til dagen efter .
Mel og flormelis blandes sammen .
Smøret smuldres ind i melet - man kan nemt gøre det med fingrene, men nøj jeg savnede min køkkenmaskine ;)
Æggeblommer tilsættes den udsmuldrede dej, og dejen samles - jeg lod en smule, kun lidt, hvider komme med, da jeg ellers syntes at dejen var lidt for tør og svæt at samle .
Den samlede dej pakkes ind i film, og ligges på køl i 1/2-1 time .
Dejen deles i to, og rulles ud til to lige store stykker, på bagepapir .
Den kolde hindbærmarmelade fordeles på den ene .
Nu menter Magasinet Mad! at jeg skulle ligge den anden oven på marmeladen, men det gik simpelthen i stykker for mig HVER gang jeg forsøgte at flytte det - så jeg besluttede mig for at bage dem på to plader . - hvis du kan flytte den anden, synes jeg du skal det - da snitten derved vil hænge bedre sammen efterfølgende.. men mine klarede det nu ok .
Bages ved 200C i ca. 20 min .
Når begge stykker kage er kølet, ligges den ene oven på den anden med marmeladen imellem .
Skidt med hvis det knækker lidt - den tykke glasur hjæper med at få det holdt sammen .
Smør og hvid chokolade smeltes forsigtigt i en gryde .
(Hvid chokolade driller mig altid, og her skulle det virkelig gå stærkt - derfor ikke flere billeder ;))Når det er helt smeltet tilsættes flormelis og der røres godt .
Kogende vand tilsættes til glasuren har en tilpas konsistens .
Den lækre glasur smøres ud over hele kæmpe hindbærsnitten, som pyntes med en form for krymmel - her frysetørrede hindbær :)
Når glasuren er tør skæres kanterne forsigtigt af med en skarp kniv, og kæmpe-snitten skæres ud til 18 mindre og gode hindbærsnitter :)
MUMS!
Jeg har aldrig smagt dem med den slags glasur, men uuuh, de ser gode ud!
SvarSletDet er hel sikkert en opgradering ;)
SletÅh, jeg elsker hjemmelavede hindbærsnitter - det er så godt, hundrede gange bedre end Føtex-bagerens (; Måske man snart skulle lave sådan en plade igen. Har aldrig prøvet hvid-chokoladeglasur, men det ser ud til at være forsøget værd :D
SvarSlet- Anne
Det er hel sikkert et forsøg værd - hindbærsnitter er dejlige :)
SletOrv de er lækre! De kan vist forvandle enhver gråvejrsdag til en solskinsdag :-)
SvarSletHehe ja, og det er der hel sikkert også behov for for tiden ;)
SletMmm, de er hermed på min to-do liste. Ser vildt lækkert ud :)
SvarSletDet var de virkelig også - held og lykke :)
Slet