tirsdag den 27. september 2011

Marcipanmuffins med hindbærfrosting .


Jeg var faldet for opskriften på marcipanmuffins hos Sarahs kager, og da jeg havde en fridag i går, var der god tid til at bage, og tage kage med til holdet til undervisning i dag - og det bragte stor glæde ;)


Sarah havde lavet en spændende hindbærfrosting til, men da jeg ikke kunne få past. æggehvider i netto, lavede jeg "bare" en alm. creamcheesefrosting, og tilføjede hindbær for at få noget lidt syrlig til den søde kage - lækkert .

Ca. 24 muffins:
  • 300 g sukker
  • 5 æg
  • 1,5 tsk vaniljeekstrat
  • 250 g marcipan
  • 315 g mel
  • 1-11/2 tsk bagepulver
  • 185 g smør

Æg, sukker og vanilje piskes sammen til en skummende tyk masse .


Mel, revet marcipan og bagepulver blandes sammen i en skål .
Rør de to blandinger godt sammen, sørg især for at marcipanen bliver godt fordelt .


Smelt smørret og rør det hele sammen til en ensartet masse .
Fyld i muffinsforme og bag i ovnen ved 180C i ca. 18-20 min .
Jeg havde lidt dej tilovers, som jeg bare lave lidt minimuffins af .

Jeg tror lige jeg havde givet kagerne 2 min for længe i ovnen, så hold godt øje med tiden, så kagerne ikke bliver tørre .

Jeg fik en ret stor portion frosting, så næste gange vil jeg spare lidt på det hele, undtaget hindbærene - så kommer smagen også endnu mere igennem . :)

Hindbærfrosting (stor portion)
  • 100 g frosne hindbær
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 150 g blød usaltet smør
  • 200 g neutral flødeost (jeg brugte buko 4 %)
  • 2 pak flormelis
Hindbærene skal først have et kort opkog . Jeg puttede dem i en dyb tallerken med en smugle vand, og endnu en dyb tallerken omvendt på, som låg, og gav det 2,5 minutter i microovnen .
De varme hindbær hældes igennem en sigte for at få vandet fra .
Bærene pureres med fx en stavblender .
Blød smør, flødeost og vanilje røres godt sammen .
Den afkølede bærpure tilsættes og der røres godt .
Nu skal der blot røres flormelis i frostingen, indtil det har den ønskede konsistens .

Da jeg havde kagerne med i skole puttede jeg bare frosting på med en kniv - det ser da også lidt hyggeligt ud .

Kcal indhold pr. 100 g muffin er ca. 465 kcal .
Kcal indhold pr. 100 g. hindbærfrosting er ca. 375 kcal
En muffin med frosting indeholdte derfor ca. 320 kcal

2 kommentarer:

  1. Hvor ser de bare lækre ud - sådan en eller tre kunne jeg da godt lige spise:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
  2. Hehe ja det er nemt at blive fristet ;)
    og gode var de altså også :)

    SvarSlet