fredag den 4. november 2011

Sundere burger .


I går var jeg inde og besøge Henriette, og jeg havde lovet at finde på noget, til vores aftensmad .
Det blev til denne selleriburger - opskriften fundet i Fitliving nr. 11 2011 .
Vi tilsatte æble og skiftede grønkål (som de ikke havde i føtex) ud med kinakål .
Burgerne blev rigtig lækre og super dejligt mættende - og endda for ikke ret mange kcal .
Tror jeg vil forsøge at servere sådan en for Gorm en dag og se hvad han siger - måske han bliver glædeligt overrasket ;)

2 pers.
  •  4 skiver knoldselleri
  • 1/2 spsk olie
  • 4 blade kinakål/grønkål
  • 300 g hakket oksekød 3-7%
  • 2 store rødbeder
  • 150 g A38 eller lign. (jeg brugte cheasy 0.1%)
  • 1 fed hvidløg
  • Ca. 6 skiver æble
  • Salt og peber
Rødbederne skrælles og rives .
Bland revet rødbede med A38, presset hvidløg og salt og peber .
Sellerien skrælles og der skæres 4 skiver på ca. 1,5-2 cm .
Skiverne brunes på en pande og bages ca. 10 min ved 200C, indtil de er bløde .
Oksekøddet laves til to meget flade bøffer som krydres med salt og peber og steges på panden i ca. 3 min på hver side .
Kålen skylles, æblet skæres i tynde skiver og burgeren ligges sammen .
Jeg brugte 100 g af rødbedecremen i min burger .

Mmmmm . en lækker sund burger :)

Min burger indeholdte i alt ca. 410 kcal .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar