Da jeg i går eftermiddags skrev en besked til Gorm med teksten "Rødbedesuppe?" fik jeg hurtigt en besked tilbage med en indkøbsliste til denne ret "Kylling med cherrytomater og gurkemejepesto" .
Gorm har nemlig erhvervet sig en aftensmads-app til sin iphone, og har derfor pludselig en mening om, eller ideer til, hvad der skal på bordet . Skønt :)
Jeg fandt efterfølgende opskriften her, lavede lidt om på den, og fik den til at passe til 2 personer:
I den oprindelige opskrift bruges der safran, men det kunne jeg ikke få, og brugte derfor gurkemeje i stedet for, hvilket smagte rigtig dejligt .
- 2 stk kyllingfilet
- 1 stort løg
- 1/2 økologisk citron
- 150 g cherrytomater
- Salt og peber
- 1 bundt grønne asparges
- 150 g ærter fra frost
- 150 g ukogt fuldkornspasta
- 0,5 dl hvidvin
- 15 g pinjekerner
- 1 spsk olie
- 1 knivspids gurkemeje
- 2 fed hvidløg
Kyllingefileter, løg i tern, cherrytomater og citron i skiver ligges i et ovnfast fad .
Krydder med salt og peber og tilbered i ovn ved 180C i ca. 30 min .
Imens laves gurkemejepestoen .
Hvidvin og gurkemeje bringes i kog - dette for at koge alkoholen ud af vinen .
Pinjekerner, hvidløg, olie, salt og peber og afkølet hvidvin blendes til en ensartet masse .
Da det er en ret lille portion, tror jeg det er nemmest med en stavblender frem for en alm. blender .
Bunden nippes af aspargesen som koges i ganske få minutter, blot så det stadig knaser lidt .
Pasta koges i let saltet vand og ærterne optøes .
Tilsidst blandet kogt pasta, gurkemejepesto og alle grøntsagerne, og serveres sammen med kyllingefileterne .
Retten havde en dejlig og lidt anderledes smag end den realativt almindelige mad vi ofte laver herhjemme . Godt gået Gorm ;)
Kcal indholdet i retten endte på ca. 95kcal/100g (uden kylling)
Tallerkenen, med kylling, indeholdte ca. 320 kcal
Ingen kommentarer:
Send en kommentar