Hvor ofte sker det at man ikke skal lave noget en hel weekend? ikke særlig ofte hos mig i hvert fald ..Men i denne weekend har Gorm vagt, og jeg er bare herhjemme og hygger med ham - når han ikke lige er ude og kører ..
Inden Gorm i går skulle møde kl 16, kunne vi lige nå et smut ned i byen til en kop varmt-noget, og et stykke kage .
Vi tog på Ziggy nede ved åen hvor vi begge fik os et stykke chokoladekage med bær og creme fraiche .
Kagen var vildt lækker og delt op i to forskellige lag . Nederst var der den tungeste chokoladekage jeg tror jeg nogensinde har fået . Den klistrede ligefrem fast til tallerkenen så det var en udfordring at få den derfra igen .. Øverste lag var en mousse af en slags - stadig chokolade selvfølgelig .. Mmm.. Den var virkelig god! Tung, men god!
Her til formiddag har jeg været til et halvanden times step-event nede i fitnessworld . Det var super godt, og dejligt at komme i gang fra morgen (kl 10 er morgen om lørdagen ikke?) af .
Resten af dagen i dag skal også bare gå med hygge, en smugle rengøring og så skal jeg drikke en masse te fra min nyindkøbte (tiger) termokande - som forhåbentlig kan holde teen ok varm :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar