fredag den 7. oktober 2011

Hvid chokolademousse med lakrids .


Da jeg tirsdag havde strikkeklubben på besøg lavede jeg som bekendt hvid chokolademousse med lakrids .
Jeg fandt en opskrift på alm. chokolademousse i kogebogen Den store kokkeskole, skiftede den mørke chokolade ud med hvid og besluttede mig for at tilsætte lidt smag af lakrids .
For at få moussen lidt mere frisk lavede jeg en simpel hindbærsovs af frosne hindbær . Det hele endte med at smage virkelig skønt, og er hel sikkert en dessert som jeg vil lave igen . Sød, frisk og med en spændende smag af lakrids ! Mmmmm ..


Mousse 4 pers.
(Jeg delte portionen i lidt mere end 4, så der bliver lidt mere pr. pers. end der ses på mine billeder)
  • 100 g hvid chokolade
  • 2 past. æggeblommer
  • 2 past. æggehvider
  • 1 spsk sukker
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 1 spsk lakridspulver
  • Evt. frosne hindbær
Chokoladen hakkes og smeltes i en skål over vandbad .
Lad det køle en lille smugle .
Æggehvider piskes stive - du skal kunne holde skålen over hovedet uden at få hviderne ned i hovedet ;)
I en anden skål røres sukker og æggeblommer skummende .
Den smeltede chokolade røres forsigtigt i æggeblomme/sukker blandingen .  (Vær opmærksom på at hvid chokolade opfører sig lidt underligt når det kommer i forbindelse med vand og lign. Heldigvis gik det fint for mig, blev bare ved med at rører, selvom det måske først ser lidt underligt ud)
Piskefløde og lakridspulver røres til flødeskum .
1 spsk af æggehviderne vendes i chokoladeblandingen .
Forsigtigt vendes resten af hviderne og flødeskummen i - og så er der mousse .

Moussen stilles på køl i 3-4 timer så den bliver stiv . Jeg lod den blot stå natten over .
Mens den stod på køl oplevede jeg at der godt kan synke lidt væske til bunds, så behold moussen i en stor skål, indtil den skal serveres .. Her rører du blot forsigtigt rundt i moussen og gør den klar til servering .


Jeg tog ca. 1/2 pose frosne hindbær og kogte op med ca. 1-2 spsk vand . Kog bærene til en jævn grød og sæt den i køleskabet i 1/2 times tid .
Det skaber en god kontrast til den søde mousse, og ser lækkert ud :)

Moussen indeholder ca. 350kcal/100 g
eller ca. 420 kcal/pers. + hindbær

4 kommentarer:

  1. Mmmh, det lyder som en spændende kombination.

    SvarSlet
  2. Synes at det kombinerer hinanden rigtig godt . Og hvis jeg så havde haft lidt bedre tid til at lave en flot servering havde det været perfekt ;)
    Prøv den :D

    SvarSlet
  3. De var så super lækre ; )
    Bedre end paradis lakrids is, som jeg er helt vild med!
    Hilsen en af dem der smagte

    (Mette, Undskylde jeg kiggede dig lidt over skuldren i dag til forelæsningen og så denne flotte side.. Godt gået Nanna)

    SvarSlet
  4. Mette:
    Haha . det er helt okay, og ja, lækker mousse ! Dejligt I ville spise den med mig ;)

    SvarSlet