torsdag den 27. oktober 2011

Engang for længe siden .


For snart ret længe siden var jeg en weekend på Kulsø .
Til formålet havde jeg bagt disse lækre muffins, tog billeder af dem, hvorefter mit kamera blev væk, og sidenhen fundet igen .
SÅ NU, kan jeg endelig få dem med på bloggen .
De fleste i blogland kender nok efterhånden til Newyorkerbyheart's "kendte" Gulerodskage fra new orleans, og det er også denne opskrift jeg har taget udgangspunkt i ..
Det er hel sikkert en opskrift som jeg vil lave igen, og måske også lege lidt med for at få den lidt mindre kcal-fyldt ;)

De er altså virkelig gode, krydrede og svampede i konsistensen . Perfekte, specielt med en cream cheese frosting på toppen ;)

24 stk. + ca. 20 mini
  • 350 g gulerod
  • 50 g valnødder
  • 350 g sukker
  • 3 dl raps olie
  • 4 æg
  • 300 g hvedemel
  • 1 spsk. stødt kanel
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. natron
  • 1/2 spsk. ægte kakao (kan godt klare mere)

Sukker og olie piskes godt sammen .
Æggene tilsættes et af gangen og rør massen ensartet .
Tilsæt mel, kanel, kakao, natron og salt .


Når dejen er jævn vendes fintrevne gulerødder og hakkede valnødder i, med en ske eller dejskraber .


Bages i ovnen ved 175C i ca. 20 min . (ca. 10 min for mini)
Hold øje med at de ikke får for meget .


Cream cheese frosting:
  • 120 g blød usaltet smør
  • 200 g neutral flødeost
  • 500-600 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • 1 knivspids salt
  • Orange pasta-farve (så det ligener endnu mere gulerod ;))
Flødeost og smør røres "fluffy" .
Vaniljeekstrakt og salt tilsættes .
Nu skal der røres flormelis i, indtil det har den ønskede konsistens :)
Tilsidst farves frostingen, og kagerne pyntes .


De færdige muffins indeholder ca. 415kcal/100g
Dvs. ca. 55kcal/mini og ca. 210kcal/alm. størrelse
Dette er uden frosting der indeholder ca. 400kcal/100g

Ingen kommentarer:

Send en kommentar