Da jeg i sidste uge bagte bagels til Strikkeklubben, blev de jo ved første øjekast ikke rigtig som jeg gerne ville . Halvdelen af dem hævede ikke optimalt, og med 8 damer til frokost dagen efter (og klokken passeret 22) tænkte jeg at jeg hurtigt måtte bakse nogle "panikboller" sammen .
Med en pakke gær i køleskabet, improviserede jeg hurtigt nogle boller, som faktisk blev rigtig lækre, og perfekte til pålæg :)
10 halvstore boller:
- 50 g gær
- 2 dl vand
- 2 dl mælk
- 2 tsk. sukker
- 2 tsk salt
- 0,5 dl olie
- 50 g solsikkekerner
- 200 g fuldkorns speltmel
- 450 g hvedemel
- Evt. æg til pensling
Mælk, sukker, salt, olie og solsikkekerner tilsættes .
Begge meltyper tilsættes og æltes godt ind i dejen .
Dejen sættes til hævning i 30 min, lunt og tildækket .
Jeg delte portionen i 10 lige store boller, som jeg pressede let flade for at gøre dem mere egnede til sandwich .
Jeg penslede bollerne med æg og bagte dem ved 200C i ca. 20 min .
Færdige boller indeholder ca. 300 kcal/100 g
og ca. 310 kcal/bolle (ved 10 stk.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar